- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
93

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Første kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

^SYNNØVE SOLBAKKEN

hånden dirrede slig, at vandet fløj over kroppen og klaskede
i gulvet. Aslak kom ikke ind, og Ingebjørg gjorde om lidt
mine til at gå ud. "Bliv inde," sagde han, som var det ikke
til hende, han talte, og hun blev inde. En stund efter gik
han dog selv. Han kom ikke ind igjen. Thorbjørn tog sin
bog og læste uafladelig uden at se op, skjønt han ikke samlede
en sætning.

Et stykke længre frem på formiddagen var huset i sin gamle
orden, skjønt alle havde en følelse over sig som efter et
fremmed besøg. Thorbjørn vovede at gå ud, og den første, han
mødte udenfor døren, var Aslak, som havde læsset alt sit tøj
på en kjælke; men kjælken var Thorbjørns. Thorbjørn
stirrede på ham; ti han så styg ud. Blodet var klæbet fast til
ansigtet og smurt vidt udover, han hostede og tog sig ofte for
brystet. Han så en stund stiltiende på Thorbjørn, og så brød
han stærkt frem: "Jeg liker ikke de øjnene dine, gut!"
Dermed skrævede han over kjælken, satte sig og agede nedover.
"Du får se til, hvor du finder kjælken!" sagde han og lo, idet
han endnu en gang vendte sig og rakte tungen af ham. Da
rejste Aslak.

Men i den uge, som fulgte, kom lensmanden did; faderen
var stundom borte, moderen gråt, og hun var også et par gange
borte. "Hvad er det, mor?" - "Å, Aslak har forvoldt det
altsammen."

Så en dag greb de liden Ingrid i, at hun sad og sang:

O, du livsalige verden!
Nu er jeg lej af din færden:
Jenten stikker foden frem,
gutten går fra sine fem,
madmor blander vand i mad,
madfar ligger lang og lad;
katten er den klogeste i huset:
han stjæler rømmen af kruset.

Der blev vel et spurlag efter, hvor hun havde lært den
visestump. Jo, det var af Thorbjørn. Denne blev meget ræd og
sagde, han havde lært den af Aslak. Det sagdes ham da, at
dersom han selv sang eller lærte hende flere slige viser, fik
han hug. Lidt efter kom liden Ingrid til at bande. Thorbjørn
blev atter kaldt til, og Sæmund mente, det var best, han fik
lidt af riset med det samme; men han gråt og lovede så fagert
for sig, at han slap for denne gang.

$^& 93

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free