- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
97

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

\ SYNNØVE SOLBAKKEN

hun fik se ham, trak hun det alvorlig ned igjen. - Klokkeren
kom frem og præsten endnu en gang, der blev ringet, og man
rejste sig. Faderen talte atter sagte med den lyse mand, de
gik sammen over til kvindfolkestolen, hvor man også havde
rejst sig. Den første, som kom ud derfra, var en lys kone,
som smilte ligesom manden, men dog mindre; hun var ganske
liden og bleg og holdt Synnøve ved hånden. Thorbjørn gik
lige mod denne; men hun trak sig hurtig undaf ham, rundtom
moderens kjole. "Lad mig være!" sagde hun. "Han der har
nok ikke før været i kirke," sagde den lyse kone og lagde
hånden på ham. "Nej, derfor slås han også den første gang,
han er der," sagde Sæmund. - Thorbjørn så skamfuld op på
hende og derfra på Synnøve, der synes ham endnu alvorligere.
De gik alle ud, - de ældre i samtale, men Thorbjørn efter
Synnøve, som trak sig tættere til moderen, hver gang han kom
hende nær. Den anden gut så han ikke mere. Ude på
kirkevolden stansede de og begyndte en længere samtale. Thorbjørn
hørte flere gange "Aslak" nævne, og da han var bange for, at
der også kunde tales lidt om ham selv med det samme, trak
han sig tilbage. "Du skal ikke høre dette!" sagde moderen til
Synnøve; "gå en smule bort, vennen min; gå bort, siger jeg!"
Synnøve drog sig nølende tilbage. Thorbjørn gik da nærmere
hen til hende og så på hende, og hun så på ham, og sådan
stod de en lang stund blot og så på hverandre. Endelig sagde
hun: "Fy!" - "Hvorfor siger du fy?" spurte han. - "Fy!"
sagde hun endnu en gang. "Fy, skamme dig!" lagde hun til.
- "Hvad har jeg da gjort?" - "Du har slåst i kirken, og
mens præsten stod og messede, - fy!" - "Ja, men det er
længe siden." Dette slog hende, og hun sagde om lidt: "Er
det dig, som heder Thorbjørn Granliden?" - "Ja, og er det

dig, som heder Synnøve Solbakken?" - "Ja.–––-Jeg har

bestandig hørt, at du var sådan en snil gut." - "Nej, det er
ikke sandt; for jeg er den slemmeste af alle os hjemme," sagde

Thorbjørn. - "Nu har jeg aldrig hørt–––-" sagde Synnøve

og slog de små hænder sammen; "mor, mor! han siger -"
"Ti stille og gå bort!" mødte hende fra den kant, - og hun
stansede, vendte derpå langsomt og baglængs tilbage, med de
store, blå øjne hæftede på moderen. "Jeg har bestandig hørt,
at du var så snil," sagde Thorbjørn. - "Ja, det er somme

tider, når jeg har læst, det," svarede hun.–––"Er det sandt,

der er så overlag fuldt med nisser og trold og andet ondt der
borte på eders kanter?" spurte han, satte hånden i siden, den

8 - Bjørnson: Fortællinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free