- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
99

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

, SYNNØVE SOLBAKKEN

hun mindre end jeg, - såpas som du!" - "Å nej! hende må
du ta med, hører du!" Jo, det skulde han da. "Men," sagde
hun, "da du får et lam, kan hun få en gris." Det fandt også
han var langt klogere, og nu fortalte de lidt om fælles
kjen-dinger, hvoraf de rigtignok ikke havde mange. Forældrene var
færdige, og de måtte gå hjem.

Om natten drømte han om Solbakken, og syntes han at se
bare hvide lam der borte og en liden lys jente med røde bånd
gå midt imellem dem. Ingrid og han talte hver eneste dag om
at komme derover. De havde så mange lam og smågriser at
passe, at de vidste ikke, hvorledes de skulde vende sig
imellem dem. Imidlertid undrede de sig meget over, at de ikke
kunde gå did straks. "Fordi om den vesle jentungen har bedt
eder?" spurte moderen; "har du hørt sligt før?" - "Ja, ja,
vent nu til næste prækensøndag," mente Thorbjørn, "så skal
I se."

Den kom. "Du skal være så slem til at skryde og lyve og
bande," sagde Synnøve da til ham, "at du ikke får lov til at
komme, før du har lagt det af." - "Hvem har sagt det?"
spurgte Thorbjørn forundret. - "Mor."

Ingrid var spændt på hjemkomsten, og han fortalte hende
og moderen, hvordan det var gåt. "Der kan du se!" sagde
moderen. Ingrid sagde ingenting. Men herefter passede både
hun og moderen på ham, hver gang han bandte eller skrød.
Ingrid og han kom imidlertid op at slås om, hvor vidt
"hunden fare i mig!" kunde være at bande eller ej. Ingrid fik
prygl, og siden brugte han "hunden fare i mig!" hele dagen.
Men om kvælden hørte faderen det. "Jo, han skal fare i dig!"
sagde han og drev til ham, så han tumlede hen. Thorbjørn var
mest skamfuld for Ingrid; men hun gik om en liden stund bort
til ham og klappede ham.

Da et par måneder led frem, kom de begge over på
Solbakken; Synnøve var siden hos dem, de atter der, og således
under hele opvæksten. Thorbjørn og Synnøve kaplæste; de
gik i samme skole, og han blev tilsist flinkere, så flink, at
præsten tog sig af ham. Men Ingrid gik det dårlig med, og
hende* hjalp de begge. Hun og Synnøve blev så uadskillelige,
at folk kaldte dem "ryperne," fordi de altid fløj sammen, og
begge var meget lyse.

Det hændte sig, ret som det var, at Synnøve slog sig vred
på Thorbjørn, fordi han var vel vild af sig og ragede i
klammeri både hist og her. Ingrid gik da altid imellem, og de var

99

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:24:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free