- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
100

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN

atter gødvenner som før. Men fik Synnøves mor høre om
slagsmål, kom han ikke på Solbakken den uge og knap nok
den næste. Sæmund turde ingen fortælle om sligt; "han farer
for hårdt med gutten," sagde konen hans og pålagde alle
taushed.

Som de nu vokste til, blev de alle tre fagre at se til, skjønt
hver på sin måde. Synnøve blev høj og slank, fik gule hår,
et fint, skinnende ansigt med stille, blå øjne. Når hun talte,
smilte hun, og folk sagde tidlig, at det var velsignet at gå ind
under det smil. Ingrid var mindre, men førere, havde endnu
lysere hår, men et ganske lidet ansigt, der var blødt og rundt.
Thorbjørn blev af middelhøjde, men såre velvoksen, fik mørkt
hår, dunkelblå øjne, skarpt ansigt og stærke lemmer. Han
plejede gjærne selv fortælle, når han blev vred, at han kunde
læse og skrive ligeså godt som skolemesteren og frygtede ellers
ingen mand i dalen - uden far sin, tænkte han; men det lagde
han ikke til.

Thorbjørn vilde tidlig konfirmeres; men deraf blev der intet;
"så længe du ikke er konfirmeret, er du bare gutten, og jeg
kan bedre råde med dig!" sagde far hans. Sådan bar det da
til, at han, Synnøve og Ingrid gik til præsten på samme tid.
Synnøve havde også ventet længe; hun var 15, i det 16de år.
"En kan aldrig nok, når en skal aflægge sit gudsløfte," havde
moderen altid sagt, og faderen, Guttorm Solbakken, havde sagt
ja dertil. Så var det ikke rart, at et par friere begyndte at vise
sig, den ene en bedre mands søn og den anden en rig nabo.
"Det er dog for galt! Hun er endnu ikke konfirmeret!" -
"Ja, så får vi konfirmere hende da," sagde faderen. Men herom
vidste Synnøve selv intet.

På præstegården syntes kvindfolkene af præstens familje så
godt om Synnøve, at de tog hende ind for at tale med hende.
Ingrid og Thorbjørn stod igjen ude blandt de andre, og da en
gut sagde til ham: "Så du slåp ikke ind med? De tar hende
bestemt fra dig!" så kostede dette hin gut et blåt øje. Fra nu
af blev det en skik blandt de andre gutter at ærte ham med
Synnøve, og det viste sig også, at intet kunde sætte ham i
større vrede. I en skog op under præstegården blev der
tilsist og efter aftale et stort slagsmål, der havde dette til grund;
det vokste slig op, at Thorbjørn fik at gjøre med en hel flok
på en gang. Kvindfolkene var gåt i forvejen, så der var ingen
til at skille dem ad, og det blev derfor værre og værre. Tabe
vilde han ikke, der kom flere ind på ham, og nu forsvarede

100 Q&

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free