- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
101

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

p SYNNØVE SOLBAKKEN

han sig, på hvad måde han best kunde, hvorfor der uddeltes
slag, som siden selv fortalte, hvad der var foregåt. Årsagen
kom med det samme op, og der blev stærk tale om dette i
bygden.

Næste prækensøndag vilde Thorbjørn ikke gå til kirke; næste
dag, de skulde være hos præsten, lagde han sig syg, Ingrid gik
derfor alene. Han spurte hende ved hjemkomsten, hvad Synnøve
havde sagt. "Ingenting."

Da han så gik med igjen, syntes han, at alle folk så på
ham, og at konfirmanderne fniste. Men Synnøve kom senere
end de andre og var meget inde hos præstens den dag. Han
frygtede skjænd af præsten, men mærkede snart, at de to
eneste i bygden, som ikke kjendte noget til slagsmålet, var hans
egen far og præsten. Det kunde endda gå an; men hvorledes
han atter kunde komme i tale med Synnøve, vidste han ikke;
ti det var første gang, han ikke rigtig vilde bede Ingrid gå
imellem. Efter endt overhøring var Synnøve atter inde hos
præstens; han ventede, så længe der endnu var andre på
gården; men tilsist måtte også han gå. Ingrid var gåt blandt de
første.

Næste dag var Synnøve kommen før alle de andre og gik
i haven med en af frøkenerne og en ung herre. Frøkenen tog
op blomster og gav Synnøve, herren hjalp til, og Thorbjørn
stod blandt de andre udenfor og så på. De forklarede hende
højt nok, så alle hørte det, hvorledes disse blomster skulde
sættes, og Synnøve lovede selv at gjøre det, for at det netop
kunde bli, som de havde sagt. "Det kan du ikke gjøre alene,"
sagde hin fremmede mand, og dette tænkte Thorbjørn på. -
Da Synnøve kom ud til de andre, viste disse hende endnu
større agt end sædvanlig; men Synnøve gik hen til Ingrid, hilste
blidt på hende og bad hende følge med ned på volden. Der
satte de sig; ti det var længe, siden de havde talt rigtig
sammen. Thorbjørn stod igjen blandt de andre og så på Synnøves
fine udenlandske blomster.

Denne dag gik Synnøve på samme tid som alle. "Jeg skal
kanske bære de blomster for dig," sagde Thorbjørn. "Det kan
du gjærne," svarede hun blidt, men uden at se på ham, tog
Ingrid ved hånden og gik foran. Op under Solbakken stansede
hun og sagde Ingrid farvel. "Jeg skal nok selv bære dem det
stykke, som er igjen," sagde hun og tog kurven, som Thorbjørn
havde sat ned. Den hele vej havde han tænkt på at tilbyde
,sig at plante blomsterne for hende, men nu kom han sig ikke

101

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free