- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
106

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN ®*

.^L

havde ført et så syndigt leven der, at en trost tæt ved, oppe i
en ask, aldrig fik sovne i rette tid, blev stundom lynende sint
og gjorde mund. En alvorlig hakkespæt i nabotræet havde let,
så den nær havde drattet af pinden. Men der så de ørnen i
storfuruen! og trosten og småspurven og hakkespætten og alt,
som flyve kunde, måtte afsted over hals og hode, over og
under grenene. Trosten bandte, der han fløj, på, at han ikke
oftere skulde leje slig, at han fik spurvene til gjenboer.

Så stod skogen der omkring forladt og eftertænksom midt
i det muntre solskin. Den skulde ha al sin glæde af storfuruen,
men det var en tynd glæde. Skogen bøjede sig bange, hver
gang nordenvinden gik, storfuruen slog luften med sine vældige
grene, og ørnen fløj i ring om den, rolig og sindig, som om
det blot var en krybende kastevind, der bar nogen ussel virak
op til den fra skogen. Men den hele furufamilje var glad!
Ikke én huskede, at den selv intet rede fik at vugge det år.
"Væk!" sagde de, "vi er af slægten!"

––––––"Hvad ligger du og tænker på?" spurte Ingrid,

- hun trådte smilende frem mellem nogle buske, som hun
holdt bøjet tilside. Thorbjørn rejste sig; "å, så mangt kan lege
i ens hu," sagde han og så trodsig hen over træerne. "Ellers
snakker de for meget i bygden på denne tid," lagde han til,
idet han børstede noget støv af sig. - "Hvorfor bryder du dig
også bestandig om, hvad folk siger?" - "Å, jeg ved ikke
rigtig; - men - endnu har aldrig folk sagt noget, som ikke har
været i mit sind, om det også ikke har været i min handling.»

- "Det var stygt sagt." - "Det var det også," sagde han;
om lidt føjede han til: "Men det er sandt." Hun satte sig på
grønsværet, han stod og så ned for sig. "Jeg kan let bli slig,
som de vil ha mig; de skulde la’ mig være, som jeg er." -
"Så er det din skyld tilsist alligevel." - "Kan gjærne være,
men de andre har del i en. - Jeg siger: jeg vil ha fred!"
ropte han næsten og så op mod ørnen. "Men Thorbjørn!"
hviskede Ingrid. Han vendte sig imod hende og lo. "Hys,
hys," sagde han; "som sagt: mangt kan lege i ens hu. - Har
du talt med Synnøve idag?" - "Ja; hun er alt draget til
sæteren." - "Idag?" - "Ja." - "Med Solbakkebølingen?" -
"Ja." - "Tralala!"

Å, solen ser ned på træet sit,

Triumlire!

"Står du der, du skinnende guldet mit?"

Triumlit, triumlat. -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free