- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
107

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SOLBAKKEN

Fuglen vågned og skvat:
"Hvad er påfærde? - "

"Imorgen løser vi bølingen," sagde Ingrid; hun vilde vende
tanken til en anden kant. - "Jeg skal være med at drive!"
sagde Thorbjørn. - "Nej, far vil selv være med," sagde hun,

- "Ja så," sagde han og taug. - "Han spurte efter dig idag,"
sagde hun. - "Gjorde han det?" sagde Thorbjørn, skar en
kvist af med sin tollekniv og begyndte at flække den.
–"Du skulde tale oftere med far, end du gjør," sagde hun blidt;
"han holder meget af dig," lagde hun til. - "Det kan gjærne
være," sagde han. - "Han taler ofte om dig, når du er ude."

- "Desto sjældnere, når jeg er inde." - "Det er din skyld."

- "Det kan gjærne være." - "Slig skal du ikke tale,
Thorbjørn; du ved selv, hvad der er imellem eder." - "Hvad er
det da?" - "Skal jeg fortælle det?" - "Det kommer vel på
et ud, Ingrid; du ved, hvad jeg ved." - Ja vist; du farer for
meget på din egen hånd; det ved du, han ikke liker." - "Nej,
han vilde nok holde i armen." - "Ja,* helst, når du slog." -

- "Skal da folk få lov til at gjøre og sige, hvad de vil?" -
"Nej, men du kan også gå lidt af vejen; det har han selv gjort
og er blevet en agtet mand ved det." - "Han er kanske blevet
mindre plaget." - Ingrid taug lidt, så fortsatte hun efter at ha
set sig om: "Det nytter vel ikke at komme ind på dette igjen;
men alligevel - hvor du ved, at uvenner ventes, bør du være
borte." - "Nej, netop der vil jeg være! Jeg heder ikke
Thorbjørn Granliden for ingenting." Han havde flækket barken af
kvisten; nu skar han den midt over. Ingrid sad og så på ham
og spurte noget langt: "Skal du til Nordhaug på søndag?"

- "Ja." Efter at ha tiet en stund uden at se på ham, sagde
hun igjen: "Ved du, at Knud Nordhaug er kommen hjem til
søsterens bryllup?" - "Ja." - Nu så hun på ham: [-"Thorbjørn,-] {+"Thor-
bjørn,+} Thorbjørn!" - "Skal han ha mere lov nu end før til
at gå imellem mig og andre?" - "Han går ikke imellem; ikke
mere, end andre vil." - "Ingen kan vide, hvad andre vil." -
"Det ved du godt." - "Selv siger hun i alle fald ingenting."

- "Å, hvor du kan snakke!" sagde Ingrid, så uvillig på ham,
rejste sig og så bag for sig. Han kastede sine kviststumper,
satte kniven i sliren og vendte sig mod hende: "Hør, - jeg
er stundimellem kjed af dette. Folk skjænder æren både af mig
og hende, fordi intet går åbenlyst til. Og på den anden kant,

- jeg kommer jo ikke engang over på Solbakken, - fordi

S^gX 107

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free