- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
108

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SQLB \KKEN

forældrene ikke kan like mig, siger hun. Jeg får ikke besøge
hende, således som andre gutter besøger sine jenter, fordi hun
nu er af de hellige, - må vide!" - "Thorbjørn!" sagde Ingrid
Og blev lidt urolig, men han fortfor: "Far vil intet ord lægge
ind; "fortjener jeg hende, får jeg hende," siger han. Snak, bare
snak på den ene side, - og intet vederlag for snakket på den
andre - ja, jeg ved ikke engang, om hun virkelig - " Ingrid
for til og lagde hånden over hans mund, idet hun så sig tilbage.
Der blev buskene atter bøjet tilside, og en høj, slank en trådte
blussende frem; det var Synnøve.

"God kvæld!" sagde hun. Ingrid så på Thorbjørn, som
hun vilde sige: der kan du se! - Thorbjørn så på Ingrid,
som han vilde sige: det skulde du ikke ha gjort. Ingen så på
Synnøve. "Jeg får vel lov at sætte mig lidt; jeg har gåt så
meget idag." Og hun satte sig; Thorbjørn vendte på hodet
som for at se, om det var tørt, der hun satte sig. Ingrid
havde ladet øjnene løbe nedover til Granliden, og nu ropte
hun med et: "Å nej, å nej! Fagerlin har slidt sig og går
midt i nyageren. Det stygge dyr! Kjelleros også? Nej, nu
bærer det over sig; det er fornø’n, vi snart kommer på
sæteren!" - og så lagde hun nedover henad lierne uden at sige
farvel engang. Synnøve rejste sig straks. "Går du?" spurte
Thorbjørn. "Ja," sagde hun; men hun stod.

"Du tør gjærne vente lidt," ytrede han uden at se på hende.
- "En anden gang," blev der sagte svaret. - "Det kan bli
længe til." - Hun så op; han så nu også på hende; men det
var en stund, før de sagde noget. "Sæt dig igjen," sagde han
lidt forlegen. "Nej," svarede hun og blev stående. Han følte
trodsen stige op; men da gjorde hun noget, han ikke havde
ventet; hun gik et skridt frem, bøjede sig lige mod ham, så
ham op i øjet og sagde med et smil: "Er du vred på mig?"
Og da han skulde se til, så gråt hun. "Nej," sagde han,
luerød i ansigtet.

Han rakte hånden frem; men da øjnene var fulde afvand,
mærkede hun det ikke, og han drog den tilbage. Så sagde
han endelig: "Du har altså hørt det?" - "Ja," sagde hun,
så op og lo; men der var nu flere tårer i øjnene end før; han
vidste ikke, hvad han skulde gjøre og sige; det faldt ham
derfor af munden: "Jeg har kanske været for slem." Det var
meget mildt sagt; hun så ned og vendte sig halvt bort: "Du
skal ikke dømme om det, du ikke kjender." Dette var sagt
med halvkvalt røst, og han blev helt ilde derved- han følte

108

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free