- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
110

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN

gud, vidste du, hvor jeg har ventet på den dag, jeg skulde få
se dig over på Solbakken. Men altid skal en høre om noget
der ikke er, som det burde være, - og det skal være
forældrene selv, som bærer det ind til en." - Da tændtes
ligesom et lys for ham; han så hende nu tydelig gå der på
Solbakken og vente på en liden fredelig stund, hvori hun kunde
føre ham blidt frem for forældrene; men han gav hende aldrig
en sådan stund.

"Dette skulde du ha sagt mig før, Synnøve!" - "Og det
har jeg ikke gjort?" - "Nej, ikke således." - Hun tænkte
lidt over dette; så sagde hun, idet hun lagde sin forklædesnip
i små folder: "Så var det vel, fordi - jeg ikke turde rigtig."
Men dette, at hun havde frygt for ham, rørte ham slig, at han
for første gang i sit liv gav hende et kys.

Hun blev så forundret ved det, at gråden stansede med én
gang, og øjnene blev usikre, idet hun forsøgte at smile, så ned,
endelig op på ham og smilte nu virkelig. De talte ikke mere,

- dog fandt de hinandens hænder igjen; men ingen af dem
turde trykke til. Så drog hun sig sagte tilbage, gav sig ifærd
med at tørre sine øjne og sit ansigt, klappe sit hår ned, da det
var kommet lidt i urede. Han sad der og tænkte i sit stille
sind, mens han så på hende: er hun mere blyg end de andre
bygdens jenter og vil omgås på en anden måde, så skal en ikke
sige noget dertil.

Han fulgte hende op til sæteren, som ikke lå langt undaf.
Han vilde gjærne gå hånd i hånd; men der var kommet noget
over ham, som gjorde, at han knapt turde røre ved hende og
syntes, at det var forunderligt, han havde lov til at gå ved
siden af hende. - Da de skiltes, sagde han derfor også:
"Det skal vare en stund, til du atter spørger noget galt fra
mig."

Hjemme holdt far hans på at bære korn på kværnen fra
stabburet af; ti bygdens folk rundt omkring malte på
Granlid-kværnen, når vandet i deres egne bække var gåt op;
Granlid-elven var aldrig tør. Her var mange sække at bære, somme
ret store og somme overmåde store. Kvindfolkene stod tæt
derved og vriede klæder, som var i vask. Thorbjørn gik bort
til faderen og tog fat i en sæk. "Jeg skal kanske hjælpe dig?"

- "Å, jeg gjør det nok selv," sagde Sæmund, lettede rask en
sæk på ryg og drog afsted imod kværnen. "Her er mange af
dem," sagde Thorbjørn, tog fat i to store, satte ryg imod og
greb over skuldrene med en hånd i hver, idet han støede mod

110 QQ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free