- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
112

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Fjerde kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stabburet til, hvor vel borde med mad stod opdækkede,
andre parvis længere fra dem og i fortrolig samtale. - "Jeg
ved ikke ret, hvad en længes efter der borte," sagde Synnøve.

- "Jeg ved det knap selv," sagde Ingrid, der sad som før;
"det er vel dansen," føjede hun så til. Synnøve svarede ikke
noget derpå. "Har du aldrig danset?" spurte Ingrid. - "Nej."

- "Tror du da, det er synd at danse?" - Jeg ved ikke
rigtig." Ingrid talte ikke mere om det straks; ti hun mindedes,
at haugianerne strængt forbød dans, og forældrenes forhold til
Synnøve i det stykke vilde hun ikke videre prøve. Men hvordan
nu tankerne faldt, så sagde hun om en stund: "Bedre danser
end Thorbjørn har jeg aldrig set." - Synnøve ventede lidt, før
hun sagde: "Ja, han skal danse godt." - "Du skulde set ham
danse," udbrød Ingrid og vendte sig mod hende. Men rask
svarede Synnøve: "Nej, det vil jeg ikke."

Ingrid studsede lidt ved det, Synnøve hældede sig ned over
sin binding og talte sine næster op. Med en gang lod hun
bindingen falde i fanget, så ende ud for sig og sagde: "Så
inderlig glad, som jeg er idag, har jeg dog ikke været paa længe."

- "Hvorfor?" spurte Ingrid. - "Å, fordi han ikke danser
på Nordhaug idag!" Ingrid sad i sine egne tanker. "Ja, der
skal være jenter, som længes efter ham," sagde hun. Synnøve
åbnede munden, som vilde hun tale, men taug, trak en stikke
ud og byttede. "Thorbjørn Isenges nok selv også; det skal jeg
være sikker på," sagde Ingrid, men mærkede først bagefter,
hvad hun havde sagt, og så på Synnøve, der sad blussende
rød og bandt. Nu kunde Ingrid med stor fart se bagover på
den hele samtale, slog hænderne sammen, flyttede sig på knæ
i lynget, så at hun kom foran hende, - og gav hun sig til at
se Synnøve lige ind i øjenene; men Synnøve bandt. Da lo
Ingrid og sagde: "Nu har du mangen herrens god dag gåt og
gjemt noget for mig igjen." - "Hvad siger du?" spurte
Synnøve og kastede et usikkert blik på hende. - "Du er ikke
sint, fordi Thorbjørn danser," sagde Ingrid som før. Den
anden svarede ikke; Ingrids ansigt var bare et eneste smil,
og så tog hun Synnøve om halsen, og hviskede hende ind
i øret: "Men du er sint, fordi han danser med andre
end dig!"

"Hvor du snakker!" sagde Synnøve, sled sig løs og rejste
sig. Ingrid rejste sig også og gik efter hende. "Det er synd,
du ikke kan danse, Synnøve!" sagde hun og lo; -rigtig stor
synd! Kom nu, så skal jeg ligeså godt lære dig straks!" Hun

112 &3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free