- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
114

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Fjerde kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN ^^5gji

"Nu, gik det ikke an?" spurte Ingrid, da de andpustne
stansede.

Synnøve lo og sagde, hun havde mer lyst til at valse. Ja,
derfor var ingenting i vejen, mente Ingrid, og de lagede sig alt
til, idet Ingrid viste hende, hvorledes hun skulde sætte
fødderne; "ti valsen er vanskelig, den." - "Å, det går nok, når
vi bare kommer i takten," sagde Synnøve, og Ingrid vilde
da, de skulde prøve. Så gjorde de, Ingrid sang, og Synnøve
sang med, i begyndelsen blot nynnende, siden stærkt. Men
da stansede Ingrid, slap hende og slog sine hænder sammen
af bare forundring; "du kan jo valse!" udbrød hun.

"Hys, lad os ikke tale mere om det," sagde Synnøve og
tog atter fat i Ingrid for at fortsætte. - "Men hvor har du lært
-" - "Tral, tral!" - og hun svang hende. Da tog Ingrid
ret fat af hjærtens lyst, og hun sang:

"Se, solen danser på Haukelidfjæld;

dans, du kjæresten min; ti snart er det kvæld!

Se, elven hopper mod blanken hav;

hop, du viltreste gut; der venter din grav!

Se, birken svajer for vindens kast;

svaj, du frejdige mø! - Hvad var det, som brast?

Se,–––-"

"Det er slige underlige viser, du synger," sagde Synnøve
og stansede dansen. - "Jeg ved ikke, hvad jeg synger, jeg;
Thorbjørn har sunget dem." - "Det er af Slave-Bents viser,"
sagde Synnøve; jeg kjender dem." - "Er det af dem?" spurte
Ingrid og blev lidt ræd. Hun så ud for sig og sagde ikke
noget; pludselig blev hun opmærksom på en nede på vejen.
"Du, - der kjører nogen ned fra Granliden og tager bort
over bygdevejen!" - Synnøve så også derhen. - "Er det
ham?" spurte hun. - "Ja, det er Thorbjørn; han skal til
byen."–––-

–––-Det var Thorbjørn, og han kjørte til byen. Den lå

langt væk, han havde stort læs og kjørte derfor i mag bort
over den støvede vej. Denne lå slig til, at den kunde sees fra
sæteren, og da han nu hørte det hauke deroppe ifra, skjønte
han, hvem det var, steg op på læsset og haukede igjen, så det
Ijomede mellem fjældene. Da. spillede det på lur ned til ham,
han sad og lyttede, og da det stansede, rejste han sig atter og
haukede. Således gik det bortover, og han var glad tilmode.
Han så på Solbakken og syntes, den aldrig havde havt så

114 J£^?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free