- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
115

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Fjerde kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

| SYNNØVE SOLBAKKEN

megen sol som nu. Men mens han sad der og så efter den,
glemte han rent hesten, så den gik, som den vilde. Da skvat
han op ved, at den gjorde et svært byks til siden, så den ene
skåk knak, og hesten afsted i vilt trav ud over
Nordhaugmar-kerne; ti det var over dem, vejen gik. Han rejste sig i vognen
og holdt igjen; det blev en kamp mellem ham og hesten; den
vilde ud over en skrænt, og han holdt. Han fik den så vidt,
at den stejlede, og da hoppede han af og havde, før hesten
atter satte sig i fart, fåt tag om et træ, - og nu "måtte hesten
stå. Læsset var tildels kastet, den ene skåk itu, og hesten stod
og skalv. Han gik frem til den, tog den om bidslet og talte den
blidt til; han vendte den straks for at være sikker for skrænten,
om den lagde afsted på ny; stå stille kunde den ikke, så skræmt
som den var, og han måtte i halvt sprang følge den længer og
længer fremad, lige op til vejen igjen. Han for da forbi sine
egne sager, som de lå der kastet overende, kopperne itu, og
indholdet tildels fordærvet. Hidindtil havde han været optaget
af faren, nu begyndte han at skjønne følgerne af dette og blev
harm; det stod for ham, at det ingen byrejse blev af, og jo
flere betragtninger han gjorde, des harmere blev han. Kommen
op til vejen, skvat hesten en gang til, forsøgte så at gjøre et
kast for at slite sig løs, - og da brød harmen ud. Mens han
med venstre hånd holdt bidslet, gav han den med den højre
hen ad lænderne af sin store rejsesvøbe slag i slag, så den
blev rasende og satte forhovene på hans bryst. Men han holdt
den fra sig og slog den nu værre end før, af al sin magt, og
brugte tykenden af svøben. "Jeg skal lære dig, du trodsige
tamp!" og han slog. Hesten vrinskede og skreg, han slog.
"Hej, her skal du kjende næve, som er stærk!" og han slog.
Hesten fnyste, så skummet valt ham ned over hans hånd; men
han slog: "Det skal være første og sidste gang, din krøbling!
der! endnu et! så! hej, din fillegamp, du skal prøve mandetugt!"
og han slog. Under dette havde de vendt sig, hesten gjorde
ikke længer modstand, rystede og bævede under hvert slag og
bøjede sig vrinskende, når den så svøben nærme sig i luften.
Da blev Thorbjørn ligesom lidt skamfuld; han holdt inde. I
det samme blev han var en mand, der sad på grøftekanten,
støttet på albuen, og lo ad ham. Han vidste ikke, hvorledes
det gik til; det blev næsten sort for øjet, og med hesten ved
hånden ruste han mod ham med hævet svøbe. "Jeg skal gi
dig noget at le ad!" Slaget faldt, men traf kun halvt, da
manden med et rop væltede sig ned i grøften. Her blev han stå-

S^& 115

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free