- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
119

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Fjerde kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SOLBAKKEN

råd til det!" sagde Aslak; - "en dram på rejsen da!" sagde
han og strakte hånden frem. Den kom, han drak den
langsomt ud, holdt hodet lidt bagover med den sidste dråbe i
munden, svælgte den så og sagde, vendt til ham i sengen: -
"For jeg er nu grisen eders, jeg!" og lo som forrige gang.
Han spændte sine to hænder om knæet og løftede således foden
op og ned, idet han selv med det samme ruggede frem og
tilbage, - og så begyndte han: "Jo, der var en jente, som bodde
bort i en dal. Hvad dalen hed, kan være det samme; hvad
hun hed, også. Men jenten var vakker, det syntes gårdmanden
på - hys! - og det var hos ham, hun tjente. Hun fik god
løn, fik hun, og hun fik mere, end hun skulde ha; hun fik et
barn. Folk sagde, det var med ham; men det sagde ikke han;
ti han var gift, og det sagde heller ikke hun; ti hun var stolt,
det stakkars trold. Så blev det nok en løgn over den dåb, og
det var en skarv til gut, hun havde født, så det var slig slag,
om han blev døbt i en løgn. Men hun fik en plads under
gården, og det likte ikke konen der, som ventelig var. Kom
jenten did op, spyttede hun efter hende; men kom den vesle
gutten hendes for at lege med gårdgutterne, bad hun dem jage
den horungen; han var ikke bedre værd, sagde hun.

Hun tagg manden både nat og dag om at jage den
fante-jenten på bygden. Manden holdt igjen, så længe han rigtig var
mand; men så slog han sig på drikken, og da fik kjærringen
taget. Siden blev det dårligt for skarvejenten; det gik tilbage
for hvert år, og det stod slig til, at hun skulde sulte ihjæl
der med den vesle gutten sin, og han vilde ikke fra
moderen, han.

Det var nu det ene året, det andet med, og det var otte
af dem; men endnu var ikke jenten kommen af pladsen, skjønt

nu skulde hun væk. - - Og så kom hun væk!–––-Men

forinden stod gården i lys og vakker lue, og manden brændte;
ti han var fuld, - kjærringen reddede sig med ungerne, og
hun sagde, det var den skarvejenten nede på pladsen som

havde gjort det. Det kunde gjærne hænde, det.–––-Og det

kunde også gjærne være anderledes.–––-Det var en underlig

gut, hun havde. I otte år havde han set moderen slide ilt og
vidste vel, hvor skylden var; ti moderen sagde det ofte, når han
spurte, hvorfor hun bestandig gråt. Det gjorde hun også, dagen
før hun skulde rejse, og derfor var han borte om natten. -
- Men hun kom i tugthuset på livstid, for hun sagde selv
til skriveren, hun havde gjort den vakre luen deroppe på

£^ 119

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free