- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
120

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Fjerde kapitel - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SYNNØVE SOLBAKKEN ^^^

gården. - Gutten drog på bygden og fik alle folks hjælp,
fordi han havde slig en slem mor. - Så drog han fra den
bygd og langt frem til en anden, hvor han ikke fik stor hjælp,
for der var nok ingen, som vidste, hvilken slem mor han havde.
Jeg tror ikke, han sagde det selv. - Sist jeg hørte fra ham,
var han fuld, og de siger, han har lagt sig på drikken i den
senere tid; om det er sandt, skal være usagt; men det er sandt,
at jeg ved ikke, hvad bedre han skulde gjøre. Det er en låk,
ond kar, kan I tro; han liker ikke folk, endnu mindre, at de
er gode mod hverandre, og allermindst, at de er gode mod
ham selv. Og han vilde gjærne, at andre skulde være slig,
som han er selv, - skjønt det siger han blot, når han er fuld.
Og da grater han også, grater, så det hagler, - over ingen
verdens ting; ti hvad var det også, han skulde gråte over?
Han har ikke stjålet en skilling fra nogen eller gjort noget af
det gale, som mange andre gjør, så han sagte’ ingenting har at
gråte over. Og alligevel så grater han, og grater, så det hagler.
Og skulde I se ham gråte, så tro aldrig på det, for det er bare,
når han er fuld, og da er han ikke ænsendes." - Her faldt
Aslak baglængs ned af krakken i stærk gråd, som dog snart
gik over; ti han sovnede. - "Nu er svinet fuldt," sagde han
i sengen; "da ligger han altid og flæber sig i søvn." - "Dette
var stygt," sagde kvindfolkene og rejste sig for at komme bort.
"Jeg har aldrig hørt ham fortælle andet slags historier, når han
selv fik råde," sagde nu en gammel mand, som rejste sig borte
ved døren. "Gud ved, hvorfor folk vil høre på ham," lagde
han til og så hen til bruden.

FEMTE KAPITEL.

Nogle gik ud, andre søgte at få spillemanden ind igjen, at
dansen kunde begynde; men spillemanden var sovnet i en krog
af gangen, og enkelte bad for ham, at han måtte få ligge i fred.
"Siden Lars, kammeraten hans, blev slåt fordærvet her, har
Ole måttet holde ud i over et døgn." - Man var kommen
tilgårds med Thorbjørns hest og grejer; en anden vogn blev
spændt for, da han trods alles anmodning vilde ta afsted igjen.
Brudgommen var det især, som søgte at holde ham tilbage;
"her er kanske ikke så stor glæde for mig, som det synes,"

120 £^3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free