- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
121

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

J* SYNNØVE SOLBAKKEN

sagde han, og Thorbjørn tog en tanke af det; men han
foresatte sig dog at rejse, før kvælden kom. Da de så, han var
urokkelig, spredte de sig i gården; der var mange folk, men
megen stilhed, og det hele havde lidet syn af et bryllup.
Thorbjørn skulde ha sig en ny sælepind og gik hen at finde en;
i gården var intet høveligt emne, og han gik lidt udenfor, kom
så til et vedskjul, som han gik ind i, langsomt og sagte, da
brudgommens ord fulgte med ham. Han fandt der, hvad han
vilde, men fremdeles, uden at vide af det, satte han sig ned
op til den væg, med kniv og pinde i hånden. Da hørte han
det stønnede i nærheden af sig; det var på den anden side af
den tynde væg, derinde, hvor vognskjulet var, og Thorbjørn
lyede. "Er det - også dig?" hørte han sagt med langt
mellemrum og af et mandfolk, der talte med besvær. Da hørte
han en gråte, men det var ingen mand. - "Hvorfor kom du
også hid?" blev der spurt, og det måtte være af den, der gråt;
ti det var tårevådt. - "Hm, - i hvis bryllup skulde jeg spille,
når det ikke var i dit?" sagde den første. Det er vel Lars,
spillemanden, som ligger der, tænkte Thorbjørn. Lars var en
staut, vakker kar, hvis gamle mor bodde til leje i en
husmandsplads under gården. Men den anden måtte være
bruden! - "Hvorfor har du heller aldrig talt!" sagde hun dæmpet,
men langt, som var hun meget bevæget. "Jeg tænkte ikke,
det var nødvendigt mellem os to," svaredes der kort. Da var
det stilt en stund, så sagde hun atter: "Du vidste dog, han
gik her." - "Jeg trodde dig stærkere." - Han hørte nu intet
andet end gråd; endelig brød hun atter ud: "Hvorfor talte du
ikke?"

"Det nyttede vel Gamle-Birthes søn lidet at tale til datteren
på Nordhaug," blev der svaret efter et ophold, hvori han havde
draget vejret tungt og ofte stønnet. Der blev ventet på svar;
- "vi har dog set på hinanden i mange år," sagdes der.

- "Du var så stolt; en turde ikke rigtig tale til dig."–––-

"Det var dog ingenting i verden, jeg heller vilde. -Jeg
ventede hver dag; - hvor vi mødtes; - jeg syntes næsten, jeg
bød mig frem. Så tænkte jeg, du forsmådde mig." - Det
blev atter ganske stilt. Thorbjørn hørte intet svar, ingen gråd;
han hørte heller ikke den syge drage vejret.

Thorbjørn tænkte på brudgommen, som han trodde at kjende
for en bra mand, og han blev ilde tilmode på hans vegne. Da
sagde også hun: "Jeg er ræd for, han får liden glæde af mig,
han, som -" - "Det er en bra mand," sagde den syge og

121

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free