Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SYNNØVE SOLBAKKEN
"Nej, stans, kammerat!" hørte han bag sig; han holdt hesten
tilbage, men da denne gik alligevel, lod han den gå. "Ho, er
du ræd, Thorbjørn Granliden?" skreg det nærmere ham. Nu
holdt han fastere igjen, men så ikke tilbage.
"Stig af og kom i godt lag!" ropte en. Thorbjørn vendte
hodet. "Tak, jeg skal hjem," sagde han. Nu underhandlede
de lidt, og imidlertid var den hele flok kommen hen til vognen;
Knud gik foran hesten, klappede den først, tog den dernæst
ved hodet for at se på den. Knud var ret høj, havde lyst,
men stridt hår og en but næse, munden var stor og tung,
øjnene mælkeblå, men dristige. Han havde liden lighed med
søsteren, kun var der noget om munden, som var ligt, og
havde den samme slags ret opstående pande, men mindre,
ligesom alle hendes fine træk var grove hos ham. "Hvad vil du
ha for gampen din?" spurte Knud. - "Jeg vil ikke sælge
den," sagde Thorbjørn. - "Du tror kanske, jeg ikke kan
betale den?" sagde Knud. - "Jeg ved ikke, hvad du kan." -
"Så? du tviler om det? Det skulde du ellers vogte dig for,"
sagde Knud. Hin gut, som før stod op efter væggen derinde
i stuen og rørte ved jenternes hår, sagde nu til en nabo: "Knud
tør ikke rigtig denne gang."
Dette hørte Knud. "Tør jeg ikke? Hvem siger det? Tør
jeg ikke?" skreg han. Flere og flere kom til. "Af vejen, se
hesten!" ropte Thorbjørn og slog på, han vilde rejse. - "Siger
du af vejen til mig?" spurgte Knud. - "Jeg talte til hesten;
jeg må frem," sagde Thorbjørn, men veg heller ikke selv til
side. - "Hvad, kjører du lige på mig?" spurte Knud. -
"Så gå bort!" og hesten løftede hodet i vejret, ellers havde
den sat det lige mod Knuds bryst. Da tog Knud den ved
bidslet, og hesten, som huskede taget fra vejen, begyndte at
skjælve. Men dette rørte Thorbjørn, der angrede, hvad han
selv havde gjort mod hesten; nu gik det ud over Knud; ti
han rejste sig med svøben i hånden og drog til Knud over
hodet. "Slår du?" skreg Knud og kom nærmere; Thorbjørn
hoppede af læsset. "Du er en ond kar," sagde han ligbleg’
og leverede tømmen til hin gut fra stuen af, da han kom og
bød sig frem. Men den gamle mand, som havde rejst sig
borte ved døren, da Aslak var færdig med sin fortælling, gik
nu bort til Thorbjørn og rykkede ham i armen. "Sæmund
Granliden er for bra en mand til, at sønnen hans skal drages
med slige slåskjæmper’" sagde han. Det stilnede i Thorbjørn,
men Knud ropte: "Jeg slåskjæmpe? Det er han lige så godt
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
