- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
124

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN ^

som jeg, og min far er lige så god som hans. - Kom an! -
Det er dårligt, at bygdefolket ikke ved, hvem af os to egentlig
er ved bedst magt," lagde han til og tog halstørklædet af sig.

- "Vi prøver det tidsnok," sagde Thorbjørn. Da sagde den
mand, som før havde ligget i sengen: "De er som to katte;
de må først snakke mod i sig, begge to." Thorbjørn hørte det,
men svarede intet. En og anden af flokken lo, andre sagde,
det var stygt med alle de slagsmål i dette bryllup, samt at de
abede sig ind på en fremmed mand, som vilde drage fredelig
afsted. Thorbjørn så sig om efter hesten; det var hans agt at
fare. Men hin gut havde vendt den og kjørt den forsvarlig
langt bort; gutten selv stod nu lige bag dem. - "Hvad ser du
dig om efter?" spurte Knud; "hun Synnøve er langt borte nu."

- "Hvad rager hun dig?" - "Nej, slige skinhellige kvindfolk
rager ikke mig," sagde Knud; "men kanske hun modstjæler
dig." Dette var for meget for Thorbjørn; de mærkede, at han
så sig om for at prøve pladsen. Nu lagde atter nogle ældre
sig imellem og mente, at Knud havde gjort ugagn nok i dette
lag. - "Mig skal han intet gjøre!" sagde Thorbjørn, og da hine
hørte dette, taug de. Andre sagde: "Lad dem drages, så blir
de godvenner; disse har længe nok set ondt over til hverandre."

- "Ja," sagde en, "de vil begge to være den bedste her i
bygden; lad os nu se!" - "Har I andre set noget ligt til ham
Thorbjørn Granliden," mente Knud; "jeg syntes, han nylig var
her på gården." - "Ja, her er han," sagde Thorbjørn, og i
det samme fik Knud et slag over det højre øre, så han tumlede
hen i nogle mænd, som stod der. Nu blev der ganske stilt.
Knud rejste sig og for frem uden at sige et ord; Thorbjørn
tog imod ham. Der blev nu en lang nævekamp, da begge
vilde hinanden ind på livet; men begge var vel vant og holdt
hinanden væk. Thorbjørns slag faldt nokså ofte, og nogle
sagde, de faldt nokså tungt. - "Der har Knud fundet sin
mand," sagde hin, som havde taget hesten; "giv plads!"
Kvindfolkene flygtede; kun en stod højt på en trap for bedre at se;
det var bruden. Thorbjørn fik et glimt af hende og stansede
lidt; da så han en kniv i Knuds hånd, huskede hendes ord,
at Knud ikke var god, og med et velrettet slag traf han Knuds
arm over håndledet, så kniven faldt, og armen dovnede. "Au,
hvor du slog," sagde Knud. - "Synes du?" spurte hin og
brød nu ind på ham. Knud havde ondt for at bruge blot én
arm, han blev løftet og båret, men det bar imod, før han blev
lagt. Han blev flere gange lagt slig mod jorden, at enhver

124 Q&

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free