- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
128

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN

Faderen vilde ind for at se til ham, men vendte, da han kom
til døren.

Doktoren var der, ligesom dagen efter og flere dage i følge;
Thorbjørn kunde tale, men fik ikke lov til at røre sig. Ingrid
sad som oftest hos ham, også moderen og hans mindre bror;
men han spurte dem ikke om noget, og de ikke ham. Faderen
var aldrig inde. Dette så de, at den syge lagde mærke til;
hver gang døren gik op, blev han opmærksom, og de trodde,
det måtte være, fordi han ventede faderen. Tilsidst spurte
Ingrid ham, om han ikke gjærne vilde se flere af dem. "Å,
de vil ikke se mig," svarede han. Dette blev sagt Sæmund,
som ingenting svarede straks; men den dag var han borte, da
doktoren kom. Så snart doktoren kom et stykke på landevejen,
traf han Sæmund, der sad på vejkanten og ventede ham. Efter
at ha hilset på ham spurte Sæmund om sin søn. "Han er ilde
medfaren," var det korte svar. - "Står han sig?" spurte
Sæmund og rettede på hestens sadeljord. - "Tak, den sidder
nokså godt," sagde doktoren. - "Den var ikke stram nok,"
svarede Sæmund. Der opstod nu en liden stilhed, hvori
doktoren så på ham; men Sæmund arbejdede ivrig med grejet og
så ikke op. "Du spurte, om han stod sig; jeg tror nok det,"
sagde doktoren langsomt. Sæmund så raskt op. "Er det til
liv?" spurte han. - "Det har det været i flere dage," svarede
doktoren. Da piplede der nogle tårer frem i øjnene på
Sæmund; han søgte at ta dem væk, men de kom igjen. "Det er
også en skam, slig jeg holder af den gutten," hikkede han;
"men ser du, doktor: stautere kar har der ikke været i
præ-stegjældet!" Doktoren blev rørt: "Hvorfor har du ikke før
villet vide noget?" - "jeg har ikke været god til at høre det,"
svarede Sæmund og havde endnu et stræv med gråden, som
han ikke kunde true ned, - "og så var det de kvindfolk,"
fortsatte han; "de så hver gang efter, om jeg spurte, og da
kunde jeg det ikke." Doktoren gav ham tid at komme sig, og
da så Sæmund fast på ham. "Får han helsen sin igjen?"
spurte han pludselig. - "På en vis; ellers kan sligt endnu
ikke siges med sikkerhed." Da blev Sæmund rolig og
eftertænksom. "På en vis," mumlede han. Han stod og så ned,
doktoren vilde ikke forstyrre ham, fordi der var noget ved den
mand, som forbød det. Pludselig løftede Sæmund hodet i vejret;
"tak for underretningen," sagde han, rakte hånden frem og
gik tilbage.

På samme tid sad Ingrid hos den syge. "Er du god til at

128 ^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free