- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
131

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Sjette kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

^ SYNNØVE SOLBAKKEN

Om eftermiddagen på den ottende dag, efter at Ingrid var
hentet hjem, syntes det at ligge tyngre over hende end
nogensinde. Nu var så lang tid runden, og endnu ingen tidende.
Hun forlod sit arbejde for at sætte sig og se udover bygden,
da dette syntes hende et slags selskab, og hun nu ikke vilde
være alene. Som hun sad der, blev hun træt, lagde hodet ned
over sin arm og faldt straks i søvn; men solen stak, og det
blev en urolig søvn. Hun var over på Solbakken, oppe på
det loft, hvor hendes ting stod, og hvor hun pleiede at sove;
blomsterne fra haven bar slig fager duft op, skjønt ikke den
hun var vant til, men en anden, næsten som af lyng. Hvoraf
kommer vel det? tænkte hun og bøjede hodet ud over det åbne
vindu. Jo, så stod Thorbjørn nede i haven og plantede Jyng.
"Men, kjære dig, hvorfor gjør du dette?" spurte hun. "Å, de
blomster vil ikke vokse," sagde han og gik og stellede nede i
haven. Da gjorde det hende ondt for blomsterne, og hun bad
ham endelig at bære dem op til hende igjen. "Ja, det kan jeg
gjærne gjøre," sagde han, og så samlede han dem op og kom
med dem; men det var nok ikke på loftet, hun sad, for han
kunde gå lige ind til hende. Da kom moderen i det samme.
"I Jesu navn! Skal den stygge Granlidgut komme ind til dig?"
sagde moderen, sprang til og stillede sig midt i vejen for ham.
Men han vilde ind alligevel, og nu begyndte de to at brydes.
"Mor, mor, han vil bare ind igjen med blomsterne mine," bad
Synnøve og gråt. "Ja, det hjælper ikke," sagde moderen og
brød på. Og Synnøve var så ræd, så ræd, for hun vidste ikke,
hvem hun vilde ha til at vinde; men tabe skulde ingen af dem.
"Tag i vare blomsterne mine!" ropte hun, men de brød nu
på værre end før, og de vakre blomster strøddes ud overalt.
Moderen trådte på dem, og han også; Synnøve gråt. Men da
Thorbjørn havde sluppet blomsterne, blev han så styg, så styg,
håret vokste på ham, ansigtet også, øjnene så ondt, og lange
klør satte han i moderen. "Vogt dig, mor! Ser du ikke, det
er en anden, - vogt dig!" skreg hun og vilde hen at hjælpe
moderen, men kom ikke af flækken. Da ropte nogen på hende, og
det ropte en gang til. Men straks for Thorbjørn væk, moderen
også; det ropte en gang til. "Ja!" sagde Synnøve og vågnede.

"Synnøve!" ropte det. "Ja," svarede hun og så op. "Hvor
er du?" spurtes der. Det er mor, som roper, tænkte Synnøve,
rejste sig og gik ind over mod sætervolden, hvor moderen stod
med en løp i den ene hånd, skyggede for sig med den anden
og så ud imod hende.

9^& 131

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free