- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
132

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Sjette kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN

"Her ligger du og sover på den slette marken!" sagde
moderen. "Jeg blev så søvnig," svarede Synnøve, "at jeg lagde
mig nedpå en liden rid, og så vidste jeg ikke ordet af, før jeg
var indsovnet." - "Sligt må du vogte dig for, barnet mit. -

- Her er noget til dig i løpen; jeg bagte igår, da far skal på
langrejse." Men Synnøve følte på sig, at moderen ikke kom
derfor, og hun tænkte, at hun havde ikke drømt om hende
for ingenting. Karen, så hed moderen, var, som før sagt, liden
og spinkel af vækst, havde lyst hår og blå øjne, som gik snare
i hodet. Hun smilte lidt, når hun talte, men det var blot, når
hun talte med fremmedfolk. Hendes ansigt var nu blevet meget
skarpt, hun var rask i sine bevægelser og havde altid travelt.

- Synnøve takkede hende for gaverne, tog op låget og så
efter hvad det var. - "Å ja, gjør det en anden gang," sagde
moderen; "jeg lagde mærke til, at kopperne dine ikke var
vasket endnu; det må du passe på at gjøre, barnet mit, før du
tar hvile." - "Ja, det var også bare idag." - "Kom nu, så
får jeg hjælpe dig, siden jeg alligevel er her," sagde moderen
og skjørtede sig op. "Du må vænne dig til orden, enten du
går under øjnene mine eller ej." Hun gik foran til mælkesvalen,
og Synnøve langsomt efter. Der tog de ud og vaskede op;
moderen så efter deres stel og fandt det ikke ilde, gav idelig
anvisning og hjalp til at feje rent, og således gik en time eller
to med. Hun havde under arbejdet fortalt hende om, hvad de
drev med hjemme, og om, hvor travelt hun havde det nu, før
hun fik faderen ivej. Så spurte hun efter, om Synnøve huskede
at læse guds ord, før hun lagde sig om kvælden; "for det må
ikke glemmes," mente hun, "ellers går arbejdet dårlig den
næste dag."

Så snart de nu var færdige, gik de ud på volden og satte
sig der for at vente kjørene. Og som de nu vel havde sat sig,
spurte moderen efter Ingrid, nemlig, om hun ikke snart kom
til støls igjen. Synnøve vidste ikke mere derom end moderen.
"Ja, slig kan folk fare," sagde moderen, og Synnøve forstod
nok, at det ikke var Ingrid, hun mente; hun vilde gjærne ha
bøjet det væk, men hun havde ikke mod til det. "Den, som
aldrig har vorherre i hjærtet, han findes somme tider, når han
mindst venter det," sagde moderen. Synnøve sagde ikke et
ord. "Nej, det har jeg altid sagt: den gut blir der ingenting
af. - End at fare slig, fy!" - De sad begge på hug der og
så nedover; men de så ikke på hverandre. "Har du hørt,
hvorledes det står til med ham?" spurte moderen og så kort

132 S&2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free