- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
133

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Sjette kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

^@ SYNNØVE SOLBAKKEN

hen på hende. - "Nej," svarede Synnøve. - "Det skal være
dårligt med ham," sagde moderen. Synnøve begyndte at blive
trang for brystet. "Er det da farligt?" spurte hun. - "Å, det
var nu knivstikket i siden; - ja, han fik nu slemme slag også."
Synnøve følte, hun blev blussende rød; straks vendte hun sig
mere bort, for at moderen ikke skulde få se hende. "Ja, det
har vel ikke noget videre på sig at sige?" spurte hun så rolig,
som hun var god til; men moderen havde lagt mærke til, at
hendes bryst gik stærkt, og derfor svarede hun: "Å nej, ikke
det heller." Da begyndte Synnøve at ane, her måtte være
noget mere galt på færde. "Han ligger?" spurte hun. - "Ja,
kors, han ligger. - Det er synd for forældrene, slige bra folk
de er. Godt opdragen er han også, så vorherre har ingenting
at kræve dem for." Synnøve blev nu så beklemt, at hun ikke
vidste sine råd; da fortsatte moderen: "Nu viser det sig nok
at være bra, at ingen er bunden til ham. Vorherre han lager
da også alt til det bedste." Synnøve følte en svimmelhed, som
skulde hun ned over berget.

"Nej, jeg har altid sagt til ham far, jeg: Gud bevare os,
har jeg sagt, vi har nu bare denne ene datteren, og hende får
vi sørge for. Han er nu ligesom lidt blød af sig, han, så bra
han ellers er; men så er det godt med det, at han .tar råd, der
han finder det, og det er i guds ord." Men bare nu Synnøve
kom til at tænke på far sin, hvor mild han altid var, så fik
hun det endnu værre med at kue gråden ned, og denne gang
nyttede ingen modstand; hun begyndte at gråte. - "Grater
du?" spurte moderen og så hen til hende uden at få se hende.

»Ja, jeg tænker på ham, far, og så–––-," og det brød nu løs

tilgagns. - "Men, kjære dig da, barnet mit, hvad går det af

dig?" - "A, jeg ved ikke rigtig......det kom slig over

mig......kanske det går ham ilde på denne rejsen," hulkede

Synnøve. - "Hvor du kan snakke!" - sagde moderen; -
"det skulde ikke gå ham godt? - Til byen efter slette
landevejen?" - "Ja, husk nu på,......hvorledes det gik ... den

anden," hulkede Synnøve. - "Ja han! - men far din farer
da ikke frem som en gap, skulde jeg tro. Han kommer nok
skadesløs hjem igjen, såfremt vorherre ellers holder sin hånd
over ham."

Moderen begyndte at ta en tanke af denne gråd, som ikke
vilde holde op igjen. Ret som hun sad der, sagde hun: "Der
er mange ting i verden, som kan være tunge nok, men da får
pn trøste sig med, at de kunde h^ været endnu tyngre." -

£*& 133

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free