Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Sjette kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SYNNØVE SOLBAKKEN
at friske hende ved at minde om, hvor mangen glæde de* tre
ret havde havt sammen; men da gik det her som så ofte, at
hver liden erindring fra de dage, hvorover solskinnet leger, nu
i sorgen smelter op til tårer.
"Har han spurt efter mig?" hviskede Synnøve. - "Han
har næsten ikke talt." Ingrid huskede seddelen, og "den
begyndte at trykke hende. - "Er han da ikke god til at tale?"
- Jeg ved ikke, hvorledes han har det; - han tænker vel
des mere." - "Læser han?" - "Mor har læst for ham; nu
må hun gjøre det hver dag." - "Hvad siger han så?" - "Nej,
han siger næsten ingenting, hører du. Han ligger blot der og
ser." - "Det er i den malede stue, han ligger?" - Ja." -
"Og vender hodet mod vinduet?" - "Ja." De taug begge en
stund. Så sagde Ingrid: "Den lille sankthans-legen, du engang
gav ham, hænger der i vinduet og vender sig."
"Ja, det er det samme," sagde Synnøve pludselig og stærkt,
"aldrig i verden skal nogen få mig til at slippe ham, enten det
nu går så eller så!" Ingrid blev meget beklemt. "Doktoren
vecj ikke, om han får helsen sin igjen," hviskede hun.
Nu hævede Synnøve hovedet med tilbageholdt gråd, så på
hende uden at sige et ord, lod det så igjen falde og blev
siddende i tanker; de sidste tårer randt sagte ned over kinderne,
men ingen ny kom efter, hun foldede hænderne, men rørte
sig ellers ikke: det var som hun sad og tog en stor beslutning.
Rejste hun sig da med et smil, ludede sig ned over Ingrid og
gav hende en varm, lang kys. "Er han helsesløs, så skal jeg
pleje ham. Nu taler jeg til mine forældre!"
Dette rørte Ingrid meget; men før hun kom til at sige noget,
følte hun sin hånd greben: "Farvel, Ingrid! Nu vil jeg gå
opover alene." - Og hun vendte sig meget hurtig.
"Det var seddelen," hviskede Ingrid efter hende. -
"Seddelen?" spurte Synnøve; Ingrid var allerede oppe, ledte den
frem og gik hen til hende med den; men idet hun med den
venstre hånd puttede den ind på hendes barm, slog hun den
højre omkring hendes hals og gav hende nu kyssen igjen, mens
Synnøve følte hendes tårer falde varme og store på sit ansigt.
Så skjød Ingrid hende sagte ud af døren og lukkede den i;
for hun havde ikke mod til at se resten.
Synnøve gik sagte ned ad trappen på sine hosesokker; men
da tankerne var hende for mange, kom hun uforvarende til at
gjøre støj, blev ræd, hoppede ud af gangen, greb skoene og
ilede med dem i hånden forbi husene, over markerne og lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
