- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
139

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Moltke Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være noget i det; Sæmund sagde idag til mig i kirken, at
børnene er også bare forældrene op igjen." - "Ja, du og
Sæmund har nok talt om meget idag." - "Sæmund er en
forstandig mand." - "Men holder sig lidet til sin herre og frelser,

er jeg bange for." - Herpå svarede ikke Guttorm.–––-

"Hvor blev det nu af Synnøve?" spurgte moderen. - "Hun
er oppe på loftet," svarede han. - "Du sad der jo selv med
hende før, hvorledes var hun tilsinds?" - "Å -" - "Du
skulde ikke ha ladet hende sidde der alene." - "Der kom
nogen." Konen taug lidt. - "Hvem var vel det?" - "Ingrid
Granliden."

"Jeg tænkte, hun var på sæteren endnu." - "Hun var
hjemme idag, for at moderen kunde komme i kirke." - "Ja,
vi så da også hende der en dag." - "Hun har meget at stå
i." - "Det har andre med; en kommer alligevel did, han
længes til." Guttorm svarede ikke herpå. Om en stund sagde
Karen: "De var der hele Granlidfolket idag foruden Ingrid."
- "Ja, det var vel for at følge Thorbjørn første gang." -
"Han så dårlig ud." - "Ikke bedre at vente; jeg undrede mig
over, at han var såpas." - "Ja, han har fåt lide for sin
galskab." Guttorm så lidt ned for sig: "Han er nu bare
ungdommen endnu." - "Der er ingen god grund der; en kan aldrig
være tryg på ham."

Guttorm, som sad med albuerne på bordet og drejede en
bog rundt i hånden, åbnede nu denne, og idet han begyndte
ligesom at læse sagte i den, lod han de ord falde: "Han skal
være ganske sikker på at få igjen sin fulde helse." Moderen
tog nu også en: "Det var rigtig bra for en så vakker gut,"
sagde hun; "vorherre lære ham at bruge den bedre." De læste
begge to; så sagde Guttorm, idet han bladede om: "Han så
ikke bort til hende i hele dag." - "Nej, jeg mærkede mig
også, at han sad stille i stolen, til hun var gåt." En stund
efter sagde Guttorm: "Du tror, han glemmer hende?" - "Det
var i alle fald det bedste."

Guttorm læste ligefrem, konen bladede. "Jeg synes ikke
videre om, at Ingrid blir siddende her," sagde hun. - "Synnøve
har neppe nogen anden at tale med." - "Hun har os." -
Nu så faderen bort på hende: "Vi må ikke være for strænge."
Konen taug; om en stund sagde hun: "Jeg har heller aldrig
forbudt hende det." Faderen lagde bogen sammen, rejste sig
og så udover ifra vinduet. "Der går Ingrid," sagde han. Neppe
havde moderen hørt dette, før hun gik hurtig ud. Faderen stod

139

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorfort/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free