- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
141

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SOLBAKKEN

præstesønnen hjem fra sin præstelære; det var ikke gåt godt
med ham, såsom han mere havde havt sind for vildskab og
de onde ting end for de gode; nu drak han. "Vogt dig for
ham!" sagde den gamle lensmanden: "jeg har været meget
sammen med de fornemme, og det er min erfaring, at de er
mindre værd ^ vor lid, end bonden." Karen hørte bestandig
hans røst over de andres, - og da hun senere traf til at
møde præstesønnen, gik hun afsides; ti han stod efter hende.
Siden kunde hun ingensteds gå, uden hun mødte ham. "Væk,"
sagde hun, "det nytter dig lidet!" Men han fulgte, og således
bar det til, at hun dog tilsist måtte stanse og høre. Han var
fager nok, men da han sagde, han ikke kunde leve hende
foruden, skræmtes hun væk. Han gik og drev om husene der,
men hun kom ikke ud; han stod udenfor hendes vindu om
natten, men hun kom ikke frem; han sagde, han vilde gjøre
ende på sig, men Karen vidste, hvad hun vidste. Tog han så
på at drikke igjen. - "Vogt dig; det er djævelens list
altsammen," sagde den gamle lensmanden. Så stod karen en dag
lige på hendes værelse; ingen vidste, hvorledes han var
kommen did. "Nu vil jeg dræbe dig," sagde han. - "Ja, trøst
dig til det!" sagde hun. Men så gråt han og sagde, at det stod
i hendes magt at gjøre ham til et skikkeligt menneske. "Kunde
du endda et halvt år holde dig fra at drikke," sagde hun. Og
så holdt han sig et halvt år fra at drikke. "Tror du mig nu?"
spurte han. "Ikke før du et halvt år holder dig fra al slags
lag og lystighed." Det gjorde han. "Tror du mig nu?" spurte
han. "Ikke før du rejser hen og ender din præstelære." Han
gjorde også dette, og året efter var han tilbage som fuldlært
præst. "Tror du mig nu?" spurte han og havde endda kappe
og krave på. "Nu vil jeg nogle gange høre dig forkynde guds
ord," sagde Karen. Og det gjorde han purt og rent, som det
sig en præstemand sømmer; han talte om sin egen dårlighed,
og hvor let det var at sejre, når en først kunde begynde, og
hvor godt guds ord var, når en først fandt det. Gik han så
igjen til Karen. "Ja, nu tror jeg, du lever efter, hvad du selv
ved," sagde Karen; "og nu vil jeg fortælle dig, at jeg i tre år
har været trolovet med Anders Haugen, mit søskenbarn; du

skal lyse for os på næste søndag."–––-

Her sluttede moderen. Synnøve havde ingen
opmærksomhed vist i begyndelsen, siden mere og mere, nu hang hun i
hvert ord. "Er der ikke mere?" spurte hun meget ræd. "Nej,"
svarede moderen. Faderen så på moderen, da gled hendes

SgX 141

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free