Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Syvende kapitel - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blik usikkert til siden, og hun fortsatte efter en liden
betænkning, idet hun drog fingeren efter bordpladen: "Kanske det
også kunde være noget mere; - - men det er det samme."
- "Er det mere?" spurte Synnøve og vendte sig mod
faderen, som syntes at vide det. "Å - ja; men det er, som mor
siger, det kan være det samme." - "Hvorledes gik det ham?"
spurte Synnøve. - "Ja, det var netop det," sagde faderen og
så hen til moderen. Denne havde lænet sig bagover mod
væggen og så på dem begge. "Blev han ulykkelig?" spurte
Synnøve sagte. - "Vi får slutte, hvor der skal være slut,"
sagde moderen og rejste sig. Faderen gjorde ligeså, Synnøve
senere.
OTTENDE KAPITEL.
Nogle uger efter, tidlig om morgenen, lagede hele
Solbakkefolket sig til kirkefærd; der skulde være konfirmation, som
indtraf lidt tidligere det år end sædvanlig, og ved slig lejlighed blev
husene stængte; ti alle skulde afsted. De vilde ikke kjøre, da
vejret var klart, om også lidt koldt og vinterhårdt i
morgenstunden; dagen tegnede til at bli vakker. Vejen bøjede
omkring bygden og forbi Granliden, strøg så bortover til højre,
og en god fjerdingvej frem lå da kirken. Kornet var på de
fleste steder skåret og sat på stør, kjørene for det meste taget
ned fra fjældene og gik bundne, markerne var enten grønne
for anden gang eller på magrere jorder gråhvide; rundtom stod
den mangefarvede skog, birken alt syg, aspen ganske gulbleg,
rognen med tørre skrumpeblade, men med frugt. Det havde
regnet stærkt i nogle dage, småkrattet, som mudrede op langs
vejen og ellers stod og nyste i vejsandet, var nu renvasket og
friskt. Men fjældsiderne begyndte at lude tyngre over egnen,
efter hvert som den hærjende høst klædte dem af og gjorde
dem alvorlige, hvorimod fjældbækkene, der blot stundimellem
havde vist liv i sommeren, tullede hovne og sprættende
nedover med stor støj. Granlidfossen gik en tyngre og støere
gang, navnlig da den kom ned i Granlid-uren, hvor fjældet
med en gang ikke vilde være med længer, men trak sig indad.
Den tog spændtag i stenen og satte hujende afsted, så det skalv
i fjældet. Vasket blev det for sit forræderi; ti fossen satte en
142 &£?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
