- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
144

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN,

måtte fremover igjen efter kvindfolkene; i det samme kom tre
vogne i række, voldsommere end nogen foregående, og
stansede end ikke farten, idet de bøjede ind imellem folkene.
Sæmund og Thorbjørn, som nær var bleven overkjørt, så op på
samme tid; i den første vogn sad Knud Nordhaug og en
gammel mand, i den anden hans søster og hendes husbond, i.den
tredje føderådsfolket. Far og søn så på hverandre; Sæmund
forandrede ikke et drag, Thorbjørn var meget bleg; de lod
begge blikket slippe og glide lige ud; der mødte de
Solbakkefolket, som netop havde stanset lige over for dem for at hilse
på Ingebjørg og Ingrid Granliden. Vognene var komne
imellem, samtalen var stivnet, øjnene hang endnu ved de
bortfarende, og det var en tid, før de kunde ta dem til sig igjen.
Som de da nogen og hver begyndte at komme sig efter
overraskelsen og lod øjet streife for at søge en overgang, mødte de
Thorbjørn og Sæmund, der stod og stirrede. Guttorm
Solbakken bøjede bort, men konen så straks efter Thorbjørns
øjne; Synnøve, som nok havde fåt disse, vendte sig mod Ingrid
Granliden og tog hende i hånden som for at hilse på hende,
skjønt hun havde gjort det en gang før. Men alle følte de på
én gang, at deres tjenestefolk og kjendinger, alle som en,
iagttog dem, og nu gik Sæmund selv bent over og tog med
bortvendt ansigt Guttorm i hånden: "Tak for sist!a - "Selv tak
for sist!" Ligeså konen: "Tak for sist!" - "Selv tak for
sist!" men heller ikke hun så op. Thorbjørn gik efter og
gjorde som faderen; denne kom nu til Synnøve, som var den
første, han så på. Hun så også op på ham og glemte at sige:
"Tak for sist." Thorbjørn kom i det samme; han sagde intet,
hun intet, de tog hverandre i hånden, men løst, ingen fik øjnene
op, ingen kunde flytte en fod væk. - "Det blir bestemt et
velsignet vejr idag," sagde Karen Solbakken og lod blikket med
hast gå fra den ene til den anden. Sæmund var den, som
svarede: "Å, ja; den vind driver skylagene væk." - "Godt
for kornet, som står og trænger tørke," sagde Ingebjørg
Granliden og begyndte at børste af Sæmund bag på trøjen, ventelig
fordi hun trodde, han var støvet. - "Vorherre har givet os et
godt år; men det kan være uvist, om altsammen vil i hus,"
sagde Karen Solbakken igjen og så hen til de to, som endnu
ikke havde flyttet sig siden sist. "Det kommer an på
folkemagten," sagde Sæmund og vendte sig mod hende, så at hun
ikke godt kunde se did, hun vilde. "Jeg har tit tænkt, at et
par gårde kunde lægge sin magt ihob; da gik det vist bedre."

144 jgk^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free