- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
145

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

^SYNNØVE SOLBAKKEN

.»-«^

- "Det kan være slig, de vil bruge tørken på én gang," sagde
Karen Solbakken og tog et skridt til siden. - "Ja vist," sagde
Ingebjørg og stillede sig tæt ved manden, således at Karen
heller ikke nu fik se did, hun vilde; "men somme steder er
der tidligere modent end på andre; Solbakken er ofte over
fjortendagene foran os." - "Ja, da kunde vi jo godt hjælpes,"
sagde Guttorm langsomt og trådte et skridt nærmere. Karen
så til ham i hast. - "Ellers er der mange omstændigheder,
som kan komme i vejen," føjede han til. - "Det er der,"
sagde Karen og flyttede ét skridt til den ene side, ét skridt til
den anden og nok ét, men så atter tilbage. - "Å - ja; der
er ofte meget i vejen for en," sagde Sæmund; det var ikke
frit, at munden trak op til et smil. - "Vel er der så," sagde
Guttorm; men konen skjød ind: "Menneskemagten rækker
ikke langt; guds er den største, skulde jeg tro, og det kommer
an på ham." - "Han skulde da vel ikke ha synderlig imod,
at vi hjalp hverandre med indhøstningen på Granliden og
Solbakken?" - "Nej," mente Guttorm; "det kan han da ikke ha
imod," og han så alvorlig hen til konen. Denne vendte
samtalen. - "Her er mange folk ved kirken idag," sagde hun;
"det gjør godt at se dem søge guds hus." Ingen syntes at
ville svare; da sagde Guttorm: "Jeg tror nok, det monner
med gudsfrygten; der er flere ved kirken nu end i min
ungdom." - "Å ja; - folket øges," sagde Sæmund. - "Der er
vel dem iblandt, kanske største parten med, som blot driver
hidover af vane," sagde Karen Solbakken. - "Kanske de
yngre," mente Ingebjørg. - "De yngre vil gjærne træffe
hverandre," sagde Sæmund.–––-"Har I hørt, at præsten vil

søge sig væk?" sagde Karen og vendte samtalen anden gang.

- "Det var slemt," sagde Ingebjørg; "han har både døbt og
konfirmeret alle børnene mine." - "Du vilde vel også, han
skulde gifte dem først?" sagde Sæmund og tyggede væk på
en flis, som han havde fundet sig. - "Jeg undrer mig på, om
det ikke snart skulde være kirketid," sagde Karen og så hen
til indgangen. - "Ja, det er nok hedt herude idag," sagde
Sæmund som før. - "Kom nu, Synnøve, så skal vi gå ind."

- Synnøve for sammen og vendte sig; ti hun havde nok talt
med Thorbjørn. "Vil du ikke vente, til klokken ringer?"
sagde Ingrid Granliden og skottede hen til Synnøve; "så går
vi allesammen," lagde Ingebjørg til. Synnøve vidste ikke, hvad
hun skulde svare. Sæmund så bagover til hende. "Venter du,
så ringer det snart - for dig," sagde han. Synnøve blev

11 - Bjørnson : Fortællinger. ^

145

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free