- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
149

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SOLBAKKEN

således, som vi ikke havde ventet." Synnøve stak sine bær
meget flittig ind på strået og holdt hodet bøjet under dette;
han flyttede lidt for at se hende i ansigtet; men som om hun
mærkede dette fik hun laget det slig, at hun måtte vende sig
på ny. Da blev han næsten ræd, han ingenting skulde få
frem. "Synnøve, du har vel altid lidt at sige, du også?" Da
så hun op og lo. "Hvad skal jeg sige?" spurte hun. Han
fik alt sit mod igjen og vilde ta hende om livet, men just som
han kom nær til hende, turde han ikke rigtig, men spurte blot
ganske spagfærdig: "Ingrid har vel talt med dig?" - "Ja,"
svarede hun. - "Så ved du også noget," sagde han. Hun
taug. "Så ved du også noget," gjentog han og kom anden
gang nærmere. - "Du ved vel* også noget," svarede hun, -
ansigtet kunde han ikke se. - "Ja," sagde han og vilde få fat
i en af hendes hænder; men hun var flittigere end nogen tid
før. "Det er så lejt med det," sagde han, "at du magtstjæler
mig." - Han kunde ikke mærke, om hun smilte til det, og
derfor vidste han ikke, hvad han skulde føje til. "Kort og
godt da," sagde han så med én gang ret stærkt, skjønt
stemmen var ikke sikker; "hvad har du gjort ved den seddelen?"
Hun svarede ikke, men vendte sig bort. Han gik efter, lagde
den ene hånd på hendes skulder og bøjede sig ned over

hende. "Svar mig!" hviskede han.–––-"Jeg har brændt

den."

Han tog rask og vendte hende mod sig, men da så han,
at hun vilde til at gråte, og så turde han ikke andet end slippe
hende igjen; - det er da også slemt, så let hun tar til den
gråden, tænkte han. Best som de stod, sagde hun sagte:
"Hvorfor skrev du den seddelen?" - "Det har Ingrid sagt
dig." - "Ja vist; men - det var hårdt af dig." - "Far vilde
det __« - "Alligevel -" - "Han trodde, jeg blev et
helse-løst menneske al min tid; herefter skal jeg sørge for dig,"
sagde han.

Ingrid viste sig nede i bakken, og de tog straks på at gå.
"Det var, som jeg så dig best, da jeg ikke mere tænkte at
kunne få dig," sagde han. - "En prøver sig selv, når en er
alene," sagde hun. - "Ja, da mærkes det best, hvem der har
den største magten i os," sagde Thorbjørn med klar stemme
og gik alvorlig ved hendes side.

Hun plukkede ikke mere bær nu. "Vil du ha dem der,"
sagde hun og rakte ham strået. - "Tak," sagde han og holdt
hånden, som rakte bærrene. "Så er det vel best, det blir ved

£fc& 149

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free