- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
150

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN^

det gamle," sagde han lidt svag i målet. - "Ja," hviskede hun
neppe hørlig og vendte sig bort; de gik videre fremover, og så
længe hun taug, turde han ikke røre ved hende, heller ikke
tale; men han følte ligesom ingen vægt i kroppen og var
derfor noget nær på vej at tumle overende. Det brændte for øjet,
og da de i det samme kom på en haug, hvorfra Solbakken
godt såes, var det ham, som han havde bod der al sin levetid
og længtes did hjem. "Jeg følger hende ligeså godt over
straks," tænkte han og gik og drak mod i sig af synet, så han
blev stærkere i sit forsæt for hvert skridt. "Far hjælper mig,"
tænkte han; "jeg holder ikke dette ud længer, jeg må over,
- må!" Og han gik fortere og fortere, bare så lige frem; det
lyste over bygden og gården; "ja idag; aldrig en time længer
venter jeg," og han følte sig så stærk, at han vidste ikke,
hvorhen han skulde vende sig.

"Du går rent ifra mig," hørte han en blid stemme lige bag
sig; det var Synnøve, som slet ikke kunde følge ham og
nu måtte gi tabt. Han blev skamfuld og vendte om, kom
tilbage med udstrakt arm og tænkte: Jeg skal løfte hende over
hodet på mig; men da han kom nær hende, gjorde han det
slet ikke. "Jeg går så fort, jeg," sagde han. "Du gjør det,"
svarede hun.

De var nær ved bygdevejen; Ingrid, som hele tiden havde
været ude af syne, gik her lige bag dem. "Nu skal I ikke gå
sammen længer," sagde hun. Thorbjørn skvat op ved det, det
kom for tidlig på ham; Synnøve blev også lidt underlig. -
"Jeg havde så meget, jeg skulde sagt dig," hviskede Thorbjørn.
Det var ikke frit, at hun smilte. "Ja-ja," sagde han, "en anden
gang"; - han tog hendes hånd.

Hun så op med klart og fuldt blik; han blev varm ved det,
og straks løb det ham gjennem hodet: Jeg følger hende straks!
Da drog hun sin hånd varsomt tilbage, vendte sig rolig til
Ingrid og sagde farvel, gik så sagte nedover mod vejen. Han
blev stående tilbage.

De to søsken gik hjem gjennem skogen. "Fik I nu tale
sammen?" spurte Ingrid. - "Nej, det var for korten vej," sagde
han, men gik fort, som vilde han ikke høre mere.

- "Nu?" sagde Sæmund og så op fra maden, da de to
søsken kom ind i stuen. Thorbjørn svarede ingenting, men
gik hen til bænken på den andre siden, ventelig for at ta af
sig; Ingrid gik efter og smålo. Sæmund begyndte at spise
igjen, så nu og da bort over til Thorbjørn, som havde han

150

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free