- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
151

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN

meget travelt, smilte og spiste videre. "Kom og spis," sagde
han; "maden blir kold." - "Tak, jeg skal ikke ha noget,"
sagde Thorbjørn og satte sig. - "Så?" - og Sæmund spiste.
En stund efter sagde han: " I var så snare til at gå fra kirken
idag." - "Det var nogen, vi skulde tale med," sagde
Thorbjørn og satte sig på hug. - "Nu, - fik du tale med dem?"
Jeg ved næsten ikke," sagde Thorbjørn. - "Det var som
fa’en," sagde Sæmund og spiste. En stund efter var han færdig
og rejste sig; han gik bort til vinduet, stod en stund og så ud,
hvorpå han vendte sig: "Du - vi skal gå ud og se på
avlingen." Thorbjørn rejste sig. "Nej, - tag ligeså godt på
dig." Thorbjørn, som sad i skjorteærmene, tog en gammel
trøje, som hang ovenover ham. - "Du ser, at jeg har taget
den ny på," sagde Sæmund. Thorbjørn gjorde det samme, og
de gik ud, Sæmund foran, Thorbjørn efter.

De gik nedover mod vejen. "Skal vi ikke gå hen til
byggen?" sagde Thorbjørn. - "Nej, nu går vi bort over til
hveden," sagde Sæmund. Just som de kom ned på vejen, kom
en vogn sagte kjørende. "Det er en af Nordhaugvognene,"
sagde Sæmund. - "Det er ungfolk på Nordhaug," lagde
Thorbjørn til; men ungfolket er det samme som de nygifte.

Vognen holdt stille, da de kom nær Granlidmændene. "Hun
er rigtig et stolt kvindfolk, den Marit Nordhaug," hviskede
Sæmund og kunde ikke få øjnene fra hende; hun sad lidt
tilbagelænet i vognen med et tørklæde løst bundet over hodet
og et andet omkring sig. Hun så stivt ud for sig på de to;
der var ikke en bevægelse over hendes rene, stærke træk.
Manden var meget bleg og mager, så endnu mildere ud end
sædvanlig, omtrent som den, der har en sorg, han ikke kan
tale om. "Er karerne ude og ser til kornet?" sagde han. -
"Skal tro det," svarte Sæmund. - "Det står godt her i år."
"Å - ja; det kunde ha været værre." - "I kommer sent,"
sagde Thorbjørn. - "Det var meget kjendt folk at ta afsked
med," sagde manden. - "Nu, - skal du rejse væk?" spurte
Sæmund. - "Jeg skulde det, ja."–––-"Går den rejse langt?"

- "Å - ja." - "Hvor langt på lag?" - "Til Amerika." -
"Til Amerika!" sagde begge mænd på en gang; - "en nygift
mand!" lagde Sæmund til. Manden smilte: "Jeg tror, jeg blir
her for fodens skyld, sagde ræven, - den sad fast i glæfsen".

- Marit så bort på ham og derfra på de andre, en let rødme
fløj over ansigtet, men det var ellers uforanderligt. - "Kanske
konen blir med?" spurte Sæmund. - "Nej, hun gjør ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free