- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
153

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SOLBAKKEN

"Barnet må da få tale med folk," sagde Guttorm. - "Vist
må hun det," sagde moderen lidt mildere; "men hun burde
dog følge sine forældre." - Herpå svaredes der ikke.

"Det var en velsignet kirkedag," sagde moderen;
"ungdommen på kirkegulvet gjør en godt." - "Man husker sine egne
barn," sagde Guttorm. - "Du har ret deri," sagde moderen
og sukkede. "Ingen kan vide, hvorledes det vil gå dem."
Guttorm sad længe taus. - "Vi har meget at takke gud for,"
sagde han endelig; "han lod os beholde ét." Moderen sad og
drog fingeren efter bordet og så ikke op; "hun er dog vor
største glæde," sagde hun sagte; "hun har også artet sig vel,"
lagde hun endnu sagtere til. Der var lang taushed. "Ja, hun
har gjort os megen glæde," sagde Guttorm - og senere med
blød stemme: "Vorherre gjøre hende lykkelig." - Moderen
drog fingeren efter bordet; der faldt en tåre ned på det, som
hun drog udover. - "Hvorfor spiser du ikke?" sagde faderen,
idet han så op en tid efter. - "Tak jeg er mæt," svarede
Synnøve. - "Men du har jo ingenting spist," sagde nu også
moderen, "du har gåt lang vej." - "Jeg er ikke god til,"
sagde Synnøve og holdt på med at drage op en tørklædesnip
af barmen. "Spis, barnet mit," sagde faderen. - "Jeg kan
ikke," sagde Synnøve og skar i at gråte. - "men kjære,
hvorfor grater du?" - "Jeg ved ikke," og hun hulkede. - "Hun
har det så let med at gråte," sagde moderen; faderen rejste
sig og gik til vinduet.

"Der kommer to mænd opover," sagde han. - "Ja så, på
dette lejte?" spurte moderen, og hun gik også bort til vinduet.
De så længe nedover. - "Kjære, - hvem kan det være?"
.sagde endelig Karen, men ikke netop som hun spurte. - "Jeg
ved ikke," svarede Guttorm, og de stod og så. - Jeg kan
rigtig ikke forstå det," sagde hun. - "Jeg heller ikke," sagde
han. Mændene kom nærmere. - "Det må være dem
alligevel," sagde hun endelig. - "Ja, det er nok så," sagde Guttorm.
Mændene kom nærmere og nærmere, den ældre stansede og
så sig tilbage, den yngre ligeså; gik de så videre.

"Skjønner du, hvad de kan ville?" spurte Karen omtrent
som første gang. - "Nej, det gjør jeg ikke," sagde Guttorm.
Moderen vendte sig, gik bortover til bordet, satte væk, ryddede
lidt op. "Du får ta på dig igjen, barnet mit," sagde hun til
Synnøve; "for her kommer fremmed folk."

Neppe havde hun sagt dette, før Sæmund åbnede døren og
kom ind. Thorbjørn bagefter. "Signe laget!" sagde Sæmund,

&£> 153

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free