- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
155

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

® SYNNØVE SOLBAKKEN

_-.

sa.d ved bordet og stregede. - "Det er nu så, - at det er et
vakkert tilbud/’ sagde hun. - "Ja, det synes jeg, vi får ta til
takke med," sagde Guttorm med høj stemme, som var han
betydelig lettet, og så fra hende til Sæmund, der havde lagt
armene over kors og lænet sig op mod væggen. - "Vi har
bare denne ene datter," sagde Karen; "vi får betænke os." -
"Det var råd til det," sagde Sæmund; men jeg ved ellers ikke,
hvad der skulde være i vejen for at svare straks, så’ bjørnen,

- han spurte bonden, om han måtte få den koen hans." -
"Vi kan vist svare straks," mente Guttorm og så til konen. -
"Det er nu dette, at Thorbjørn kunde være vel vild," sagde
hun, men så ikke op. - "Det tror jeg, har rettet på sig."
sagde Guttorm; "du ved selv, hvad du så’
idag."–––-Ægtefolkene så nu vekselvis på hverandre; det varede vel et helt
minut. - "Kunde vi bare være tryg på ham," sagde hun. -
"Ja," tog nu Sæmund atter til orde; "hvad den sagen angår,
så må jeg sige, hvad jeg har sagt før; det går godt med læsset,
når hun holder tømmerne. Det er svært, slig en magt hun
har i ham; det prøvede jeg, den gang han lå syg derhjemme
hos mig og vidste ikke, hvor det bar hen, til helsen eller ej."

- "Du får ikke være så trå på det," sagde Guttorm; "du
ved, hvad hun selv vil, og det er nu hende, vi lever for!"
Da så Synnøve for første gang op, og det var på faderen, stort
og taknemmelig. "Å - ja," sagde Karen efter en stunds
taushed og stregede nu lidt hårdere end før; "har jeg stat imod i
det længste, så har det vel været, fordi jeg havde en god
mening med det.–––-Jeg var kanske ikke så hård som ordene,

-" hun så op og lo; men gråden vilde frem. Da rejste
Guttorm sig. "Så i guds navn er det hændt, som jeg vilde helst
her i verden," sagde han og gik bortover gulvet til Synnøve.

- "Jeg har aldrig været ræd for det," sagde Sæmund, rejste
sig nu også; "det, som skal ihob, det kommer ihob." Han gik
bortover. "Nu, - hvad siger du til det, barnet mit?" sagde
moderen, hun kom nu også hen til Synnøve.

Denne sad endnu der; de stod alle omkring hende med
undtagelse af Thorbjørn, som sad, hvor han først havde sat
sig. "Du får rejse dig, barnet mit," hviskede moderen til
hende; hun rejste sig, smilte, vendte sig bort og gråt. -
"Vorherre, han følge dig nu og altid!" sagde moderen, slog armene
omkring hende og gråt sammen med hende. De to mandfolk
gik bortover gulvet, hver til sin kant.

"Du får gå hen til ham," sagde moderen endnu gråtende,

155

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free