- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
156

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SYNNØVE SOLBAKKEN

idet hun slap hende og skjød blidt til hende. Synnøve gik et
skridt, men stod, fordi hun ikke kunde komme længre;
Thorbjørn sprang op og gik imod hende, greb hendes hånd, holdt
den, vidste ikke, hvad han mere skulde gjøre, og blev stående
der med den, til hun sagte tog den til sig igjen. Så stod de
der stiltiende ved siden af hverandre.

Døren gik lydløst op, en stak hodet ind. "Er Synnøve her?"
spurtes med varsom stemme; det var Ingrid Granliden. - "Ja,
her er hun; kom nærmere!" sagde faderen. Ingrid ligesom
betænkte sig; "kom du! her er alt godt," lagde han til. De så
nu på hende allesammen. - Hun syntes noget forlegen; "her
er nok flere ude," sagde hun. - "Hvem er det?" spurte Gut-

torm.–––––-"Det er mor," sagde hun sagte. - "Lad hende

komme," sagde fire på en gang.–––-Og konen på Solbakken

gik imod døren, mens de andre så glade til hverandre. "Du
kan gjærne komme, mor," hørte de Ingrid sige. Og så kom
Ingebjørg Granliden ind i sit lyse skaut. - "Jeg forstod det
nok," sagde hun, "skjønt Sæmund kan nu ingenting sige. Og
så var Ingrid og jeg ikke gode til andet end at gå over." -
"Ja, her er det, som du vil ha det," sagde Sæmund og flyttede
sig, for at hun kunde komme frem til dem. - "Å, gud
velsigne dig, fordi du drog ham over til dig," sagde hun til
Synnøve, tog hende om halsen og klappede hende; "du holdt fast
i det længste, du, barnet mit; det blev dog, som du vilde."
Og hun klappede hende på kind og hår, hendes tårer randt
hende nedover ansigtet; hun ænsede dem ikke, men strøg
omhyggelig væk Synnøves. - ,Ja, det er en gild gut, du får,"
lagde hun til, "og nu kjender jeg mig tryg for ham," og hun
sluttede hende endnu en gang til sig. - "Mor ved mere i
kjøkkenet sit, hun," sagde Sæmund, "end vi andre, som skal
være midt oppi det."

Det stilnede lidt af med gråden og bevægelsen. Huskonen
begyndte at tænke på kvældsmaden og talte til den vesle Ingrid
om at hjælpe sig, "for Synnøve er ikke god til i kvæld." Og
så gav disse to sig i færd med at koge rømmegrød. Mændene
kom i tale om årets høst, og hvad der kunde falde. Thorbjørn
havde sat sig borte ved vinduet, og Synnøve gled hen til ham
og lagde hånden på hans skulder. "Hvad ser du på?" hviskede
hun. - Han vendte hodet, så længe og mildt op på hende,
derfra ud igjen. "Jeg ser over til Granliden," sagde han; "det er
så underligt at se den herfra."

156

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free