- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
160

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Første kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsigtig; han tilføjede, at det kom fra fogden, som ikke plejede
at være heldig. Bygningen var jo en gave, og gaver plejede man
ikke at frahænde sig, allermindst, når ingen trang stod for døren.

Lars, som aldrig før havde talt i møderne, tog til alles
forundring ordet. Han skalv i stemmen; om det var af hensyn
til Knud Aakre eller af frygt for at tabe, skal være usagt. Men
hans grunde var gode og greje og af et samhold, en trausthed,
som neppe før var hørt i disse møder. Og da grundene alle
var givne, føjede han til: „Hvad angår, at forslaget er af
fogden, så kommer dette ikke sagen ved, ligeså lidt som hvem det
er, der engang har opført huset, eller på hvad måde det er
blevet kommunens.“

Knud Aakre var rød i Ansigtet (han blev det let) og
flyttede og flyttede, som hans vis var, når han blev utålmodig;
men ikke desto mindre svarede han med varsomhed og lav
røst. Der var sparebanker nok i landet, mente han, og ganske
nær herved, han vilde gjærne sige for nær herved. Men skulde
endelig en sådan oprettes, var der vel andre veje at komme til
den på end over de døde mænds grave og de levendes
kjærlighed. Han var lidt usikker i stemmen, da han sagde dette,
men tog sig igjen, da han gik over til at tale om kornmagasinet
som sådant og at bevise, hvori dets gavn bestod. — Lars
svarede ham grundig på det siste og føjede dernæst til: „Et og
andet kan for resten gjøre mig tvilsom på, om denne bygd er
til for de levendes skyld eller for de dødes. Endvidere om det
er en enkelt familjes kjærlighed og had, som råder her, eller
om det er det heles gavn.“ — Hurtig svarede Knud: „Jeg ved
ikke, om den, der nu taler, er den, som mindst har nydt godt
af denne familje, — både af den, som er død, og den, som nu
lever.“ Det første sigtede til, at Knuds mægtige farfar havde i
sin tid reddet gården for Lars’s farfar, da denne på sine egne
vegne var en liden rejse inde på tugthuset.

Halmstrået, som længe havde gåt meget fort, gik nu med
en gang roligt. „Jeg har ikke den vane overalt at ville tale om
mig selv og min familje,“ sagde han og tog sagen fat, rolig,
overlegent, og gav en oversigt, som han førte mod et bestemt
mål. Knud tilstod sig selv, at han aldrig havde set sagen fra
den vidde eller hørt sådanne grunde; han måtte uvilkårlig se
op på ham. Lars stod høj, svær, med klarhed over den
stærkmurede pande og i de dybe øjne. Munden var knap, halmstrået
hang endnu i mundvigen og legede; men en vældig styrke lå
omkring. Han holdt hænderne på ryggen og stod bent op og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free