- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
164

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Første kapitel - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

når bare du, kjære, kjære gud!
hjælper mig at holde dine bud.
Og nu skal vi alle huske herren at love,
og så skal vi se til at sove!

Hvilken fred der faldt! Der var ikke et minut, før alle
børnene sov i den som i guds favn, men moderen gik tyst og
satte maden frem for faderen, som dog ikke kunde spise. Men
da han havde lagt sig sagde han: „Nu vil jeg herefter være
hjemme.“ Og hun bævede af glæde, der hun lå uden at turde
røbe sig, og hun takkede gud for alt, som var sket; ti hvad
det end var, så var det nu blevet til det gode!

ANDET KAPITEL.



Inden et år var Lars ordfører i formandskabet, formand i
sparebanken, første forligelseskommissær, kort alt, som det var
muligt at vælge ham til. I amtsformandskabet taug han første
året, men gjorde det andet, da han talte, samme opsigt som i
formandskabet. Ti også her trådte han op i kamp med den,
som til da havde været den rådende, sejrede over hele linjen
og var siden selv den rådende. Derifra bar det ind i stortinget,
hvor hans ry var gåt forud, og hvor det derfor ikke fejlede på
udæskning. Men der forblev han, skjønt stø og vægtig, altid
tilbageholdende. Han vilde ikke ha magt længer, end han var
kjendt mand, og ikke forspilde sin hærførerstilling hjemme ved
et muligt nederlag ude.

Ti han havde det godt hjemme. Når han stod ved
kirkemuren om søndagen, og almuen seg forbi, hilsende og skottende,
og den ene stansede efter den anden for at få tale et par ord
med ham, så kunde man sige, at han styrede, der han stod,
hele gjældet med et halmstrå; ti dette hang naturligvis i
mundvigen.

Han fortjente sin anseelse. Vejen, de kom til kirken på,
havde han lagt, den ny kirke, de stod ved, havde han bygget;
dette og meget mere var en frugt af den sparebanks arbejde,
som han selv havde stiftet og selv styrede. Ti de midler, den
gav, blev videre gjort frugtbare, og præstegjældet blev af mange
fremstillet som et eksempel for alle andre på selvstyrelse og
god orden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free