- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
165

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Knud Aakre havde trukket sig rent tilbage. Først mødte
han nogle gange, da han blev enig med sig selv om, at han
skulde byde sin tjeneste frem, selv om hans forfængelighed ikke
længer fandt den behagelig. Ved det første forslag, han gjorde,
blev han således indviklet af Lars, der vilde ha det fremstillet
i alle sine følger, at Knud Aakre noget stødt sagde: „Den gang
Kolumbus opdagede Amerika, havde han det ikke inddelt i
præstegjæld og provstier, — sådant kom efter hvert“; hvorfor
Lars i sit svar sammenholdt Amerikas opdagelse med Knuds
forslag, — det handlede forresten om midler til et forbedret
fjøsstel —, og siden blev Knud dem imellem aldrig kaldt andet
end „Amerikas opdagelse“. Så tænkte Knud, at der man ingen
nytte længer kunde gjøre, skulde man ikke arbejde, og tog ikke
senere mod valg.

Men virksom var han, og for dog at ha noget udvidede han
sin søndagsskole og satte den ved smaa bidrag af de søgende i
forbindelse med missionssagen, for hvilken han snart blev
midtpunkt og leder i denne som de omkringliggende egne. Lars
Høgstad bemærkede hertil, at dersom Knud Aakre skulde samle
penger til noget, så vidste han forud, at det måtte ligge tusen
mile borte.

Der var for resten intet usams dem imellem. De omgikkes
ikke mere, men de både hilste på og talte med hverandre.
Knud følte altid en liden smerte, blot han huskede ham, men
kjæmpede den ned og sagde sig selv, at det var gåt, som det
skulde gå. I et stort bryllup mange år efter, hvor de begge
var tilstede og også begge lidt muntre, steg han op på en stol
og udbragte en skål for præstegjældets ordfører og amtets første
stortingsmand! Han talte, til han blev bevæget, og da som
sædvanlig overmaade smukt. Man fandt dette hæderlig gjort
af ham, og Lars kom bort til ham og var usikker i blikket,
da han sagde, at han havde ham at takke for meget af det, han
vidste og var. Næste formandskabsvalg blev Knud Aakre
atter formand!

Men havde Lars Høgstad vidst, hvad nu fulgte, så havde
han ikke gjort ham til det. Enhver ting sker til sin tid, siger
et ordsprog, og netop som Knud Aakre kom ind igjen i
formandskabet, truedes bygdens bedste mænd med at gå til grunde,
i en spekulationsfeber, som længe havde raset, men nu først
begyndte at kræve sine ofre. Man sagde, at Lars Høgstad
havde fremkaldt denne store ulykke; ti han havde vænnet
bygden til at spekulere. Fra formandskabet var skillingssygen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free