- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
168

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ha en fortegnelse over hvert lig, som måtte flyttes. Præsten
gav på foranledning en sådan liste, men i stedet for at sende
den direkte havde han sine grunde for at sende den gjennem
formandskabet. Et af medlemmerne bragte den med til deres
næste møde. Her åbnede Lars som ordfører omslaget og læste
listen op.

Nu hændte det sig, at det første lig, som skulde flyttes, var
Lars’s egen farfar! Det gøs lidt i forsamlingen; Lars selv
studsede, men læste dog videre. Nu hændte det sig, at det andet
lig var Knud Aakres farfar; ti disse to var døde straks efter
hverandre. Knud Aakre sprang op fra sit sæde, Lars stansede,
alle så op med forfærdelse; ti gamle Knut Aakre havde været
bygdens velgjører og dens mest elskede mand i umindelige
tider. Der blev et ophold, som varede minutter. Endelig
rømmede Lars sig og læste videre. Men det blev værre, jo
længere listen skred frem; ti desto nærmere kom den deres egen
tid, desto kjærere blev de døde. Da han endte, spurte Knud
Aakre stille, om ikke de andre syntes som han, at der sad
spøgelser omkring dem. Det var netop blevet skymt i stuen,
og skjønt de var voksne mænd og sad flere sammen, var det
ikke frit, at de følte sig rædde. Lars tog en fyrstikbundt op
af lommen og tændte lys, idet han noget tørt sagde, at dette
var jo ikke mere end, hvad de vidste før. „Jo,“ sagde Knud,
idet han gik op og ned ad gulvet; „dette er mere, end jeg før
vidste. Nu begynder jeg tro, at selv jærnbaner kan kjøbes for
dyrt.“ Det gav som et sæt i de andre, og Knud sagde, at
sagen måtte tages op igjen; han fremsatte derom forslag. „I
den ophidselse, som her har været,“ sagde han, „er også
jærnbanens nytte betydelig bleven overvurderet; ti dersom jærnbanen
ikke kommer til at gå gjennem bygden, må der lægges station
ved begge dens endepunkter; det er altid brydsommere at kjøre
did, end om vi havde stationen midt iblandt os, det er sandt;
men så forfærdelig er det dog ikke, at man for den sags skyld
behøver at krænke de dødes ro.“ — Knud var af dem, som,
når der kom fart i hans tanker, fik udmærkede grunde til
forærings, han havde ikke et minut i forvejen vidst, hvad han her
sagde, men det slog alle. Lars følte stillingens fare og tænkte
det var best at være forsigtig, og gik derfor tilsyneladende ind
paa Knuds forslag; ti sådanne følelser er altid værst i
begyndelsen, tænkte han; man får udsætte.

Men her havde han forregnet sig. Ti i bestandig større og
større bølger gik rædslen for at røre ved deres slægtningers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free