- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
169

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lig ud over bygden; hvad ingen havde tænkt på, så længe sagen
var almindelig, blev et dybt spørsmål, da det viste sig at røre
dem selv. Kvinderne kom især i bevægelse, og ved tingstuen
var der sort af folk den dag, de havde deres næste møde. Det
var en varm sommerdag, vinduerne blev tagne ud, og der stod
lige så mange udenfor som indenfor. Alle følte, at idag vilde
stå et stort slag.

Lars kom kjørende med sin smukke hest, hilset af alle; han
så sig rolig og sikker omkring, det hele syntes ikke på nogen
måde at overraske ham. Han satte sig nærmest ved vinduet,
halmstrået var fundet, og det var ikke frit, at et smil spillede
op over hans kloge ansigt, da han så Knud Aakre rejse
sig for at føre ordet for alle de døde henne på Høgstad gamle
kirkegård.

Men Knud Aakre begyndte ikke med kirkegården. Han
begyndte med en nøjere udvikling af, at fordelene ved
jærnbanen gjennem bygden var blevne overvurderede i al ståhej.
Han førte bevis, idet han havde fåt alle gårdes afstande fra
nærmeste station udregnet, og så spurte han: „Hvorfor er der
gjort så meget væsen af denne jærnbane, når det ikke er for
bygdens skyld?“ Jo, det skulde han nok fortælle: Der var
dem, som havde bragt sådan forstyrrelse istand, at der måtte
en endnu større til for at få hin glemt. Der var endvidere
dem, som i den første opbrusning vilde få sine gårde og grejer
solgt til fremmede, som var dumme nok til at kjøbe; det var
en skammelig spekulation, som ikke alene de levende, men de
døde skulde tjene! — Virkningen af hans optræden var meget
betydelig. Men Lars havde nu en gang besluttet at bevare sin
ro, der komme, hvad der vilde. Han svarede derfor smilende,
at han vidste ikke bedre, end at Knud Aakre selv havde været
ivrig for jærnbanen, og der var vist ingen, som beskyldte ham
for at forstå sig på spekulation. (Man lo så småt.) Knud
havde intet havt imod, at ligene af almindelige folk blev flyttede
for jærnbanens skyld; men da hans egen farfar skulde flyttes,
blev det pludselig til en velfærdssag for hele bygden! — Mere
sagde han ikke, men så småleende hen på Knud, hvad også
flere gjorde. Knud Aakre overraskede imidlertid både ham og
de andre ved at svare: „Jeg tilstår det: jeg forstod ikke sagen,
før den rørte ved min slægtsfølelse; det er muligt, at dette er
en skam, men så er det da virkelig en større skam ikke at
forstå den endda, — sådan som tilfældet er med Lars! Aldrig,“
føjede han til, „har dennes lune været mere på urette sted; ti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free