- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
171

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kjærligheden. Vel har du skaffet os nye veje, — men også nye
veje til fordærvelse, som nu tydelig kan sees i manges ulykke. Vel
har du minket vore afgifter til det offentlige, men så har du
forøget dem, vi har til os selv; processer, veksler og falliter er ingen
frugtbar gave til en bygd. Og du tør skjæmme den mand i
hans grav, som hele bygden velsigner? Du tør sige, han ligger i
vejen for os, — — ja, for dig ligger han nok i vejen, det sees nu;
ti over den grav skal du falde! Den ånd, som har hersket over
dig, og til idag over os, er ikke født til at herske, men til at trælle.
Kirkegården skal nok få ligge i fred, — kun får den idag én grav
til, nemlig for din anseelse i bygden, som nu der skal jordfæstes.“

Lars Høgstad rejste sig, hvid som et lagen; han åbnede
munden uden at få ord frem, og halmstrået faldt. Efter tre, fire
forgjæves forsøg på at finde det igjen og på at tale, brød det
ud som en vulkan: „Er dette takken for alt mit slid og slæb!
En slig kvindfolkeprædikant skal kunne råde, — ja, gid så
djævelen være eders ordfører, om jeg nogensinde sætter min
fod her mere! Jeg har holdt det sammen til idag, alt eders
skrab, og efter mig vil det falde i tusen stumper, men lad det
nu ramle, — her er protokollen!“ Han slængte den hen ad
bordet. — „Tvi være over en slig forsamling af kjærringer og
unger!“ Han slog i bordet. — „Tvi over hele bygden, at den
kan se en mand bli lønnet, som nu jeg!“ — Han slog én
gang til, så pladen på det store tingbord hoppede, og blækhuset
ned på gulvet med alt sit indhold for at vise for kommende
slægter den flæk, hvor Lars Høgstad faldt overende med hele
sin klogskab, sit herredømme og sit tålmod!

Han for på døren, og en stund efter var han afgårde. Den
hele forsamling stod endnu ganske stille; ti hans stemmes og
vredes vælde havde skræmt dem, — indtil Knud Aakre,
huskende de ord, han selv havde fåt, den gang han faldt, med
muntert ansigt og Lars’s stemme sagde: „Skal dette være
slag i sagen!“ — og den hele forsamling brød ud i en uhyre
jubel! Det alvorlige møde slog med én gang over i latter og
tale og høj glæde; kun få gik, de tilbageblevne fik drikkevarer
frem til sin mad og holdt en tordnende kvæld ovenpå en
lynende dag. De følte sig lykkelige og selvstændige som i
gamle tider, før Lars’s bydende ånd havde skræmt sindene ned
i taus lydighed. De drak skåler for sin frihed, de sang, ja,
tilsidst dansede de, Knud Aakre med viceordføreren først og
hele forsamlingen efter, gutter og jenter med, — og ungerne
ropte hurra udenfor, for sligt spir havde de aldrig før set!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free