- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
177

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Blakken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

SMÅSTYKKER.

BLAKKEN.

Bjørgan var fordum præstegård i Kvikne Præstegjæld i
Dovre-kjæden. Gården ligger højt oppe, ganske for sig selv; jeg
stod som liden gut på bordet i dagligstuen og så ned i dalen
med længsel efter dem, som der om vinteren rendte på skøjter
langs elven eller om sommeren legede på volden. Bjørgan lå
så højt, at der ikke vokste korn, hvorfor gården også nu er
solgt til en schweizer, og præstegård kjøbt i dalen, hvor det
dog er lidt likere. Vinterens komme på Bjørgan var sørgelig
tidlig! En ager, som far i en varm og tidlig vår forsøgsvis
havde tilsået, lå en morgen gjemt af sne; det slagne hø kunde
få en snebyge i stedet for et regnskyl, og når nu vinteren
vokste! Kulden blev sådan, at jeg ikke turde ta i gadedørens
dørklinke, fordi fingrene sved på jærnet. Min far, der var
barnefødt i Land ved Randsfjorden og således ret hærdet,
måtte dog ofte kjøre med maske for ansigtet til det fjærne
anneks. Det knirkede og skreg i vejene, når en kom gående,
og kom flere, blev det til skjærende larm. Sneen lå ofte
jævnhøj med andet stokværk i den svære bygning, mindre udhuse
snedde helt ned, bakker, buske og gjærder udjævnedes, et
snehav bredte sig med topper af høje birketrær, svømmende og
i bølgning efter stormen, der hist havde hulet, her
sammenjaget. Jeg stod på bordet og så skiløbere fare nedover fra os
mod dalen, jeg så finner komme med deres rensdyr fra
Rør-åsskogen susende nedover fjældene og opover igjen til os.
Pulkene slang af og til, og jeg glemmer aldrig, når toget ende-

is- Bjørnson: Fortællinger.

177

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free