Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Blakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BLAKKEN
lig holdt på tunet, og en skinbal krøb ud af hver pulk og
var et lidet travelt fornøjet menneske, som solgte rensdyrkjød.
Kviknedølen skal i senere tider ha vokset frem til et
oplyst, fermt folk; men den gang var Kvikne kald et af de mest
ilde omtalte i landet. For ikke så langt tilbage havde en præst
måttet føre pistoler med til kirken, en anden kom hjem fra sin
kirketur og fandt alt sit bohave knust eller ituslidt af mænd,
som havde været sværtede i ansigtet og næsten havde skræmt
livet af hans hustru, der var ene hjemme. Den siste præst
havde flygtet derfra og bestemt nægtet at vende tilbage. Kaldet
havde været præstløst i mange år, da far - kanske netop
derfor - fik det; ti man trodde ham istand til at andøve en
båd i storm.
Jeg husker endnu tydelig, hvorledes jeg en lørdagsmorgen
på alle fire holdt på at klyve op ad trappen til kontoret, fordi
den var islagt efter vaskningen, og var ikke kommen mange
steg, da et brag og brot oppe fra kontoret jog mig forfærdet
ned igjen. Ti deroppe havde bygdens kjæmpe påtaget sig at
ville lære den gjenstridige præst folkets skik, men fandt til sin
skræk, at præsten først vilde lære ham sin. Han kom således
ud af døren, at han lod sig falde trapperne helt ned, samlede
der sine forskjellige lemmer og fandt gadedøren i fire byks.
Folket i Kvikne vidste ikke bedre, end at præsten gav dem
de love, som kom fra stortinget. De vilde således forbyde
ham at gjennemføre skoleloven; de undsagde min far, de
samlede sig mandstærke i skoleformandskabet for at hindre
forretningen med vold. Trods mors indstændige bønner havde
han taget derhen, og da ingen vovede at hjælpe ham med
skoledistrikternes inddeling o. s. v., gjorde han det selv efter
bedste skjøn under mængdens truende torden; men da han
med protokollen under armen gik ud, veg de, og ingen rørte
ham. Man tænke sig min mors jubel, da hun så ham komme
kjørende, rolig som altid.
I disse forhold og omgivelser fødtes Blakken! Hans mor
var en stor, rød hoppe fra Gudbrandsdalen, alles fryd, som så
hende; hans far var en galning af en stor fjordhest, som på et
fremmed sted, hvor de drog sorgløse forbi med hoppen, brød
skrigende ud af skogen og over gjærder og grøfter kom og
tog, hvad hans var, med kjærlighedens ret. Om Blakken
sagdes tidlig: Denne blir deri stærkeste hest, noget menneske
har set her nordpå, og så opvant som jeg var med historier
om kjæmper og slagsmål, så jeg på det lille føl som på en
178 ^l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
