Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Blakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et let offer, eller ved at få ham på jag, så han styrtede ud
over et sva. En sommer var det især slemt, der var næsten
ingen uge, hvor bjørnen ikke var ved kreaturerne; hestene
kom, ret som det var, helt frem til raket og var dygtig rædde
af sig; ti hver gang var de j agne af bjørnen. Men Blakken og
den hoppe og det føl, han med skarpe sko holdt vagt for, kom
aldrig. Vi vidste tilsist ikke, hvorledes det var gåt dem;
gjæ-terne havde ikke hørt hoppens bjælde på mange dage. Da det
havde været et langvarigt uvejr, hvori hestene ellers plejede at
søge nærmere til hjemmet, ja, ofte at stille sig lige udenfor ved
grinden, som førte til stalden, og de endda ikke var komne,
sendtes gutterne mandstærke op i skogen for at søge. De søgte
mest omkring myrlændt jord, om bjørnen der skulde ha
forlokket den kamplystne hest og så overvundet ham og siden
kanske taget både føllet og hoppen, som naturligvis vilde
forsvare føllet. De søgte og søgte uden at se noget mistænkeligt;
spor ("far," som det heder) efter bjørnen var allevegne at se,
intet tegn til kamp med hester. Som gutterne går og taler om
dette og nærmer sig det beste hestebejte i skogen, blir en af
dem opmærksom på, at lige i nærheden af en myr er spor
efter føl og hoppe, men at de i det uendelige har gåt rundt på
samme plet, altså i stor angst, og dette var sket nylig, vistnok
endnu samme dag. Ved så at undersøge myren fandt de
ganske rigtig denne opsparket efter en stor kamp. Det begyndte
at gå gutterne både koldt og varmt, men de vilde dog se nøjere
efter. Ved kanten af myren så de spor efter bagbenene både
på bjørn og hest; de havde altså begge straks rejst sig op,
bjørnen var gåt baglængs ud i myren for at narre hesten, og
hesten efter; ti bjørnens brede lab og læg kan myrjorden nok
bære; ej heller er han så tung som hesten, der synker i og
sidder fast. Men denne gang havde bjørnen forregnet sig; ti
vel var Blakken sunken stygt ned i, men hans lænders
kjæmpe-kræfter havde løftet benene op af myrens sug, mens de
skarpskodde forben pryglede, og skjæretænderne rev, - og snart så
man ikke længer ligt til bjørnens bagben, men derimod et
nøjagtigt aftryk af hans pels, og atter et og atter et, og så hele
myren nedover; han var kastet overende, havde ikke kunnet
løfte sig igjen, men havde væltet sig, rul i rul, for at skytte
sig mod slagene og bidene af den rasende hest, og dette kunde
de forfølge lige til fast jord. Opildnet af kamppladsens varme
fortælling blev gutterne mere og lydhøre og gløgge og kunde
nu i den stille, solsitrende luft efter regnvejret høre hoppens
182 J^?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
