Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Blakken - Thrond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
THROND
og skreg nedover! Der var filere folk
ken; når han en stund var rolig, k
hans bryst, hans hals, hans lænder, i
at se på hans tandgar, meri så sm
skreg, sled han sig fra dem, rejste
tyktes dem det herligste syn de haVde
har vist aldrig senere været så stolt
gang var af Blakken, når jeg stod mellem
de smældende lovord.
Og her på toppen af hans triumfj)ane
Jeg kom ud og fik andre mål for
helte at følge.
omkring ham end i
kir-appede de ham og målte
og også tag i munden for
rt en af de andre hester
ig og skreg igjen, - det
set. Jeg for min del
af noget, som jeg den
bønderne og hørte
vil jeg forlade ham.
min beundring og andre
THROND.
Alf hed en mand, som havde stort håb af sine sambygdinger,
fordi han gik frem for de fleste både i arbejde og råd. Men
da den mand var 30 år, drog han tilfjælds og ryddede sig en
plads to mile fra folk. Mange undrede sig over, at han holdt
ud dette naboskab med sig selv, men de undrede sig endnu
mere, da om nogle år en ung jente fra dalen vilde dele det
med ham, og det just den, som havde været den gladeste ved
alle deres samlag og danse.
De blev kaldt "skogfolket," og han kjendtes under navnet
"Alf i skogen"; folk så længe efter ham, når han fandtes ved
kirke eller i arbejde; ti de forstod ham ikke, og han brydde
sig heller ikke med at forklare sig. Konen havde blot været
et par gange i bygden, og den ene gang for at få et barn holdt
over dåben.
Dette barn var en søn, som blev kaldt Thrond. Efter som
han vokste til, talte de oftere om, at de måtte ha hjælp, og da
de ikke kjendte råd til at ta et voksent menneske, tog de, hvad
de kaldte et halvt: de fik en fjortenårs jente i huset, som
stellede med gutten, når forældrene var i marken.
Hun var ikke fri for at være enfoldig, og gutten mærkede
snart, at det, moderen sagde ham, var let at få fat i, men det,
Ragnhild gav, var tungt. Faderen talte han ikke stort med, og
han var heller ræd ham; ti der måtte være så stilt, når han
var inde.
184.©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
