- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
188

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Thrond

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

THROND

nybyggerfolk, som nylig var flyttet op på fjældet og skulde
giftes. De havde ingen spillemand til brylluppet, sagde faderen.
"Kunde jeg ikke få være spillemanden?" hviskede gutten, da
moderen atter stod i kjøkkenet. - "Du, som er så liden!"
sagde hun; men hun gik bort på laven, hvor faderen stod, og
sagde det til ham. "Han har aldrig været bygden," lagde hun
til, "han har aldrig set en kirke." - "Jeg skjønner ikke, at du
vil bede mig," sagde Alf; men han sagde heller ikke mere, og
da trodde moderen, hun havde lov. Derfor gik hun over til
nybyggerfolket og bød gutten frem. "Slig som han spiller,"
sagde hun, "har aldrig en smågut spillet før," og - gutten
skulde få komme med.

Men der blev glæde hjemme! Fra morgen til aften spillede
han og øvede ind nye slatter, om natten drømte han om dem;
de bar ham over højderne ud i fremmede lande, som red han
på sejlende skyer. Moderen sydde nye klæder, men faderen
vilde ikke være inde.

Den sidste natten sov han ikke, men tænkte ud en ny slåt
om kirken, som han ikke havde set. Tidlig om morgenen var
han oppe, moderen også for at gi ham mad, men han kunde
intet spise. Han drog på sig de nye klæder og tog felen i
hånden, og da var det ham som det skinnede for øjet.
Moderen fulgte ham ud på stenhellen og så efter ham, mens han
gik opover lierne; det var første gang, han gik hjemmefra.

Faderen steg stille ud af sengen og gik til vinduet; han stod
der, så efter gutten, lige til moderen rørte på sig ude på hellen,
da gik han atter i sengen, og han lå, da hun kom ind.

Hun blev gående omkring ham, som om det var noget, hun
vilde ud med. Og endelig kom det: "Jeg synes nok, jeg må
ned til kirken og se, hvordan det går." Han gav ikke svar,
derfor anså hun den ting for afgjort, klædte sig på og gik.

Det var en herlig solskinsdag, gutten gik opover; han hørte
på fuglene og så solen glitre i bladene, mens han gik fort
fremover med felen under armen. Og da han kom til brudehuset,
så han endnu ingen andre ting end dem, han før havde i hodet,
hverken brudestasen eller følget; han bare spurte, om de snart
skulde afsted, og det skulde de. Han gik foran med felen, nu
spillede han hele morgenen ind i den, og det "Ijomede mellem
trærne. "Ser vi snart kirken?" spurte han bagover; længe fik
han nej; men endelig sagde en: "Blot omkring den hammer
der nu, så ser du den!" Han lagde sin nyeste slåt på felen, buen
dansede, og han så ende frem. Der lå bygden lige foran ham!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free