- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
192

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Faderen - Ørneredet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da sagde Thord: "Jeg har noget med, som jeg gjærne vilde
gi til de fattige; det skulde gjøres til et legat og bære min søns
navn;" — han rejste sig, lagde penger på bordet og satte sig
atter. Præsten tællede dem op; "det var mange penger," sagde
han. — "Det er hælvten af min gård; jeg solgte den idag."
Præsten blev siddende i lang stilhed; han spurte endelig, men
mildt: "Hvad vil du nu ta dig for, Thord?" — "Noget bedre."
— De sad en stund, Thord med øjnene mod gulvet, præsten
med øjnene på ham. Da sagde præsten sagte og langt: "Nu
tænker jeg, at sønnen din endelig er blevet dig til velsignelse."
— "Ja, nu tænker jeg det også selv," sagde Thord, han så op,
og to tårer randt tunge ned over hans ansigt.

============

ØRNEREDET.

Endregårdene hed en liden bygd, der lå for sig selv med
høje fjæld omkring. Den var flad i bunden og frugtbar, men
blev skåret istykker af en bred elv, som kom fra fjældene.
Denne elv bar ud i et vand, som lå op til bygden og gav
udsigt langt udover.

Op efter Endre-Vand var den mand kommen roende, som
først havde ryddet i dalen; hans navn var Endre, og hans
ætlinger var det, som bodde her. Somme sagde, han var rømt
hid op for drab skyld, derfor var hans slegt så mørk; andre
sagde, at dette skyldtes fjældene, der stængte solen ude kl. 5
eftermiddag midsommersdag.

Over den bygd hang et ørnerede. Det var lagt paa en
bergknat oppi fjældet; alle kunde se, når hunørnen satte sig,
men ingen kunde nå. Hanørnen sejlede over bygden, slog snart
ned efter et kid, engang tog den også et lidet barn og bar bort;
derfor var der ikke trygt i bygden, så længe ørnen havde rede
i Flakfjældet. Det sagn lå over folket, at i gamle dage var der
to brødre, som havde nåd op og revet redet; men nutildags
var ingen så god, at han kunde nå.

Hvor tvende mødtes i Endregårdene, talte de om ørneredet
og så opefter. De vidste, når ørnene var komne igjen på det
nye år, hvor de havde slåt ned og gjort ugagn, og hvem som
sist havde prøvet at gå did op. Ungdommen øvede sig fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free