- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
195

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Trofasthed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

TROFASTHED

Der skulde opføres et nyt sæt huse ved siden af de gamle; det
ene par skulde drage derind, det andet par bli hos hende. Men
af det par, som drog ud, måtte én gifte sig; ti de måtte ha
hjælp til hus og fæ, - og moderen nævnte den jente, som hun
ønskede til sønnekone.

Det havde ingen noget imod; men nu var spørsmålet bare:
hvilke to skulde flytte ud, og hvem af disse skulde gifte sig?
Den ældste sagde, at han nok kunde flytte ud, men aldrig vilde
han gifte sig, og hver af de andre skjød det også fra sig.

Da blev de enige med moderen om, at jenten selv kunde
få afgjøre det. Og oppe ved sommerfjøset en kvæld spurte
moderen hende, om hun ikke vilde flytte ind som kone på
Fladerne, og jenten vilde nok gjærne det. Ja, hvem af gutterne
hun så ønskede, for hun kunde få, hvem hun vilde. Nej, hun
havde ikke tænkt over det. Så måtte hun nu gjøre det, for
det stod til hende. Ja, så kunde det vel bli den ældste; men
ham kunde hun ikke få, for han vilde ikke. - Jenten nævnte
så den yngste. Men moderen mente, det var så underligt med
det; "han var den yngste." - Så den næstyngste. - "Hvorfor
ikke den næstældste?" - "Ja, hvorfor ikke den næstældste?"
svarede jenten; for det var ham, hun havde tænkt på hele
tiden, derfor havde hun ikke nævnt ham. Men moderen havde
skjønnet lige fra den stund, den ældste vægrede sig, at så måtte
han tro, den næstældste og jenten havde et godt øje til
hinanden. Den næstældste ægtede altså jenten, og den ældste
flyttede ud med ham. Hvorledes gården nu blev delt, fik ingen
udenforstående vide; ti de arbejdede sammen som før og bar
ind sammen, nu i den anden låve.

Om en stund tog moderen på at bli klejn; hun trængte hvile,
følgelig hjælp, og sønnerne kom overens om at fæste en jente,
som ellers gik i arbejde der. Den yngste skulde spørge jenten
næste dag, de løvede; han kjendte hende best. Men den yngste
måtte længe i stilhed ha likt jenten, for da han skulde spørge,
gjorde han det så underligt, at jenten trodde, han vilde fri, og
hun svarede ja. Gutten blev ræd, gik straks til sine brødre og
sagde dem, hvor galt det var gåt. Alle fire blev alvorlige, og
ingen turde sige det første ord. Men den næstyngste så på den
yngste, at han virkelig holdt af jenten, og at det var derfor,
han var bleven ræd. Han anede med det samme sin egen lod,
den at bli ungkar; ti skulde den yngste giftes, kunde ikke han.
Det faldt lidt hårdt, for han havde selv en, han syntes om;
men derved var nu intet at gjøre. Han sagde da det første

195

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free