- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
202

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En Livsgåde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN LIVSGÅDE

det korte samliv, fra hin forlisets nat til søndagsmorgenen på
skrænten, - når han vilde gi det et spørsmål, så viste det
barnets åsyn, og denne sælsomme forveksling udmattede ham
således på sjæl og legeme, at han efter nogle dages forløb neppe
kunde ta næring til sig og om en stund ikke mere forlade
sin seng.

Det så enhver, at dette gik til døden. Den, der selv bærer
en gåde, får et eget væsen, som gjør ham til gåde for andre.
Lige fra den dag, han flyttede ind, havde hans mørke taushed,
hendes Skjønhed og begges forgjemte liv optaget
bygdesnak-ket; da konen med ét forsvandt, steg spændingen, indtil det
utroligste best blev trod. Ingen kunde gi nogen oplysning,
såsom ingen af alle dem, der bodde eller færdedes langs stranden
og aserne, havde set bortover mod skrænten hin
søndagsmor-gen, netop idet hun i solskinnet kastede sig ud. Ej heller drev
hendes lig i land for selv at vidne. Der dannede sig derfor
underlige sagn om ham endnu i hans levende live. Styg så han
ud; han lå der med det langagtige, udhulede ansigt, som rødt
skjæg og stridt hår vokste sammen om. De store øjne så op
af det som af et indgjærdet tjærn. Da han syntes hverken at
ville leve eller dø, sagde de, at der var kamp om ham mellem
gud og djævelen. Nogle havde set den onde selv, omgiven af
ildsluer, række sig op efter vinduerne til hans kammer for at
rope på ham. De havde også set ham snuse rundt husene som
en sort hund eller trille foran dem som et hoppende nyste.
Folk, der rodde forbi, havde set hele gården stå i brand, andre
havde hørt et tog, hujende, gjøende, skogrende, komme af sjøen,
fare langsomt mod huset, drage derind ad lukkede døre,
rase gjennem alle rum, og så med samme skrigen, hundeglam
og hestevrinsk nedover igjen i sjøen, hvor det var blevet borte.
Den syges tyende, mænd sorn kvinder, rømte uden videre, og
de fortalte alt dette. Ingen turde mere nærme sig gården.
Havde ikke et par gamle husmandsfolk, som han havde været
god imod, nu taget sig af ham, så var han bleven liggende
uden hjælp. Den gamle kone, som gik om ham, var selv i
stor frygt; hun brændte halm under hans seng for at fordrive
den onde; men skjønt den syge nær var bleven brændt op,
forløstes han ikke. Han lå i utrolige lidelser. Den gamle
kone tænkte endelig, der måtte være et menneske, han ventede
på. Hun spurte ham, om der skulde gå bud efter præsten.
Han rystede på hodet. Var der ingen anden, han gjærne vilde
se? Derpå svarede han ikke. Den følgende dag, best som

202

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free