- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
203

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Moltke Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En Livsgåde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN LIVSGÅDE

han lå, nævnte han tydelig navnet "Agnes". Ganske vist kom
det ikke som svar på konens spørsmål fra igår, men den gamle
tog det derfor; glad rejste hun sig og gik ud til sin mand og
bad ham skynde sig at spænde for og rejse over til præstens
og hente Agnes. På præstegården trodde de jo, der var hørt
fejl, og at det var præsten, som skulde i sognebud; men den
gamle mand påstod sit, at det var Agnes. Hun sad selv inde
og hørte det og blev meget ræd; for hun havde jo også hørt
om djævelen og om toget op af sjøen; men hun havde også
hørt, at den syge ventede på nogen for at få dø, og fandt det
ikke underligt, at det var på hende, som hans kone så ofte
havde hentet over. Hvad en døende vilde, måtte gjøres, sagde
de hende, og når hun bad vakkert til gud, så gjorde ingen
hende noget ondt. Og det trodde hun og lod sig klæde på.
Det var en kold, klar kvæld med lange, følgende skygger,
dumbjælderne fik ekko i skogen, det var lidt fælent, men så
sad hun og bad med foldede hænder inde i sin muffe. Hun
så ingen djævel, ej heller hørte hun tog fra sjøen, ved hvis
side hun kjørte; men hun så stjærnerne over og lyset ret foran
på bukken. Oppe ved gården var det uhyggeligt stilt, men
den gamle kone kom straks ud og bar hende ind og tog af
hende rejsetøjet og lod hende varme sig ved ovnen. Og imens
sagde den gamle, at hun skulde være ved godt mod og bare
gå trøstig frem til ham og bede sit fadervor over ham. Da hun
var blevet varm, tog den gamle hende ved hånden og ledte
hende ind i kammerset. Der lå han med langt skjæg og hule
øjne og så stort på hende; hun syntes ikke, han var styg, og
hun var ikke ræd. "Tilgiver du mig?" hviskede han. Hun
skjønnede, hun skulde sige ja, og derfor sagde hun ja. Da
smilte han og prøvede at lette sig, men blev kraftesløs liggende.
Hun begyndte straks på sit fadervor, men han gjorde en
afværgende bevægelse og pegte på sit bryst, og nu lagde hun
begge sine hænder derpå, for hun forstod det så, og han lagde
straks sin klamme, iskolde knokkelhånd ovenpå hendes små
varme, og så lukkede han øjnene. Da han intet sagde, den
gang hun var færdig, vovede hun ikke at drage hænderne bort,
men begyndte på igjen. Da hun gjorde dette for tredje gang,
kom den gamle kone ind, så derhen og sagde: "Du kan slutte
nu, barnet mit, for nu er han forløst."

203

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorfort/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free