Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den døde natur en spænding som midt i en levende handling.
Dette har også de følt, som engang har digtet, og de, som nu
på stedet fortæller de store sagn, som svæver over disse steder,
og hvori fjældene tar dramatisk liv, optræder som jætter og
jættemøer, riddere og jomfruer; det storstilede deri blir endnu
større ved den uoverskuelige afstand mellem de handlende i
dette stendrama. De, der sejler og drømmer og digter
heroppe, betragter nemlig mile som vi spasereture, og i den rene
luft sees også ting i elleve, ja i tretten miles afstand, som man
tror at komme hen til om øjeblik, og det lys, som skinner
over denne eventyrnatur, aflader jo ikke. Vi er nu der, hvor
der for nogle måneder siden var en eneste nat, men hvor der
nu er en eneste dag. Samlede på dækket går passagererne i
påvente af midnatssolen: man har hørt det, at hvilke
forestillinger man end bringer med, de vil tåge hen i selve synets
naturmagt. Og det er sandt. Straks den svømmende ildkugle
glider stort op over horizonten, hvor den kun et øjeblik har
havt forbud, forvandles himmel, fjæld og hav. Selv kan det
sees timevis med blotte øjne; der står ingen hindrende
stråleglans omkring, al brand er inden dens omkreds, men denne
er også meget større, end man er vant til at tænke sig den
om dagen, ja, så stor, at man i begyndelsen betages deraf og
længe af intet andet. Evindelig vinder farven; det er en
rødglødende meteor, som man kunde tænke vilde smælde i
millioner stykker og stumper, hvis ikke synets rolige højhed,
farvernes harmonipragt L den himmel, det majestætisk skrider
frem i, gav fred, fuld og forklaret fred. Når en skystump
glider ind over kuglen, gjennembrændes den straks og blir
mørkere rød, så der tegner sig på solen som fjælde eller
landskaber. Men når en skystump glider ind i den farvefine
himmel, tændes blot kanterne, de gjøres hvid- eller rødglødende,
mens det indre holder farve og hæver derved alt omliggende.
Ti himmelen står i alle farveovergange fra det stærkeste
blodrøde over fjældene til det hvidgrå ligegyldige i højden, men
dette således, at du på intet punkt kan sætte blot en
synålspids ind og sige: der løber den ene farve over i den anden.
Dersom nu dette syn stod stille, så kunde man måske dog
engang bli mæt deraf. Men der skifter uafladelig; nu er solen
mere violet, nu mere gulrød, nu med et slør over af grønt,
nu atter opklaret af hvidt; men altid varm, rød bag sine
vekslende slør. Nu glider en tågestump ind, nu glødes den, nu
atter ud, nu hel blank solbrand, nu atter en liden lang sky-
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
