- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
209

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

^|^ EN NY FERIEFART

strimmel, som bæver og brænder og glider bort. Og den
omgivende himmel skifter samtidig gjennem alle farveovergange,
som sitrede det gjennem den, og skyerne deri, efter som de
fortyndes eller fortsættes, efter som de kommer i de blålige,
hvide lag eller i de røde, violette, brændes stærkere i kanterne,
hvidner eller mørkner i det indre. Synet er så bestandig nyt,
at jeg har set gamle folk på stedet møde dertil med samme
uafladelige opmærksomhed som vi.

Særegent blir det også derved, at den øvrige himmel og de
fjælde, som ligger under den, står urørte. D e r er den samme
urokkelige farvekulde i det stålblå hav, i den mørkegrønne
fjældfod, i de dybblå fjældsider og takker, mens alt her
gløder, stråler, skifter, jubler i solen. Men så kan igjen et enkelt
fjæld henne i det kolde skille sig helt ud og stå i rødme fra
top til fod; det er, som holdt dette fjæld sin egen lille sol
skjult bag ved sig. Det vender nu engang således til, at det
kan nåes af solen, og dets glød hæver endnu stærkere den
klare kulde i omgivelsen.

Engang, som midnatssolen var på sit skjønneste, kom
månen op; den vidste formodentlig ikke, hvad der var påfærde;
ti skidnere, grætnere fjæs, mere fordrukkent og vantrevent,
kan ingen til opiumsrøg forfalden kineser fremvise. Med dette
hårløse eksemplar af drukkenboltenes klasse havde den
overhovedet en slående lighed. At nogen digter nogensinde har
skrevet oder til ham, nogen elskerinde nogensteds smægtet
mod ham, var ikke let at forstå. Vi peb ham ud, så ynkelig
han drog sig hen, og dængede ham til med latter. Han var
også blevet påfaldende liden og sammenskrumpen; han måtte
vist føle det selv; ti han holdt sig på betydelig afstand.

Den fjældkarakter, som Lofoten har, optræder ikke længer
nordpå uden enkeltvis i rækker på nogle få tider, omtrent som
dem, vi beundrer sydpå f. eks. i Romsdal. I
Lyngenfjord har vi dem igjen, tildels også i Balsfjord, måske i
flere fjorde, som jeg ikke har været inde i, og langs kysten
nu og da, skjønt sjældnere. Dog sejler vi frem mellem fjælde
og ser blot fjælde, klædte og ikke klædte, undertiden grønne
til toppen, undertiden milevidt grå masser uden græstorv.
Derfor kan man komme til steder, som synes overhændig stygge;
men stiger man et stykke tilvejrs og får stedet i fjærnsyn, så
at stenens former og forhold, havets dybe farve, luftens
klarhed får magt, da kan uendelighedens forestilling suse ind over
det udstrakte, vilde land, og da er det skjønt. Således f. eks.

15 - Bjørnson: Fortællinger. n

209

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free